Ghettojob hindrer integration

Nydanske 3F´ere: Nydanskere bliver ikke nødvendigvis integreret bare fordi, de er i arbejde. Det viser ny undersøgelse af 3F'ernes erfaringer med integration.

Såkaldte ghettojob modarbejder ofte integrationen. Det viser en undersøgelse af 3F's medlemmer, som analyseinstituttet Catinét Research A/S har foretaget for Fagbladet 3F.

Halvdelen af de 3F'ere, som arbejder på virksomheder, hvor mere end hver fjerde er nydanskere, mener ikke, at deres virksomhed gør nok for integrationen, mens det samme kun er tilfældet for godt hver fjerde i virksomheder med under 25 procent nydanskere.

Så mens brancher med få nydanskere, såsom byggebranchen anser integrationen for vellykket, halter industrien og servicefagene langt efter.

Det er ikke overraskende, mener professor i socialvidenskab på Roskilde Universitet Shahamak Rezaei.

- I såkaldte ghettobrancher er der ikke mange danske kollegaer. Det betyder også, at kendskabet til danskere og deres arbejdskultur bliver mindre. Integration handler om at forstå sammenhænge og årsager til forskellige elementer af samfundet også i forhold til arbejdet, siger han.

Kvinder diskrimineres

Undersøgelsen viste også, at mens det kun er hver tiende mand med anden etnisk baggrund, som føler sig diskrimineret på sin arbejdsplads er det hos nydanske kvinder en ud af fem.

Det er der, ifølge Faisel Sethi, økonom og medlem af Integrationsrådet i København, mange årsager til.

- Jo mere du føler sig fremmedgjort overfor andre, jo mere vil du føle dig diskrimineret. For de ældre generationer af indvandrere kan det betyde meget, at der er et bederum eller du må bære tørklæde, mens det hos efterkommerne ikke er så vigtigt, siger han

Det er derfor også vigtigt ifølge Faisel Sethi, at virksomhederne kigger på, hvilken type af medarbejdere de har i forhold til at iværksætte tiltag, som fremmer integrationen

Vend bøtten om

Undersøgelsen viste også, at danskere omgås hinanden socialt både på arbejdspladsen og i fritiden og samme mønstre gælder for nydanskerne.

- Socialt samvær på arbejdspladsen er ofte tilrettelagt på danskernes præmisser. Det kan være at drikke en fyraftensøl eller holde julefrokoster. Og det er lige meget om, der er mange nydanskere eller ej. Det ville være godt for integrationen at vende bøtten en gang i mellem. Prøv at finde ud af, hvad der interesserer "de andre". Det er vigtigt, at man har en social tilknytning til sin arbejdsplads for at føle sig integreret. Det kan også være, at man siger, at muslimerne ikke har fri juleaften, men til gengæld har de fri på en muslimsk helligdag. Ofte er det de små ting, som betyder meget for den enkelte, siger Faisel Sethi.

Parallelle samfund

Dårlig integration kan ifølge Shahamak Rezaie have vidtrækkende konsekvenser.

- Føler man sig dels dårligt integreret og dels, at det arbejde, man har, er et skodjob, finder man andre måder at overleve på, som ikke inkluderer det danske samfund. Man læser for eksempel de aviser, de bøger og ser det tv, der stammer fra hjemlandet. Dermed lever man i et parallelt samfund til det danske. Alt det viderefører man så til sine børn, som vil arbejdsmæssigt vil søge andre veje - men ikke nødvendigvis veje, som fører til bedre integration. Lille Muhammed og Fatima er nødt til at se guleroden - at det virkelig er muligt at få job - og gode job vel og mærke. Så det handler om at bryde den sociale arv, siger han.