For lidt solidaritet med nydanskere
Kommentar: Fagbevægelsen har sovet i timen, og har ikke taget godt nok imod de nye på arbejdsmarkedet med anden etnisk baggrund.
Regeringens nye integrationsplan "En ny chance til alle" har en masse nye tiltag til, hvordan vi nu får de unge til at tage en uddannelse, hvordan kommunerne skal gøre mere for integration, hvordan der fortsat skal sættes ind mod ghettoisering, samt at ekstremisme og kriminalitet skal forebygges og bekæmpes og meget mere.
Alt i alt er der mange gode forslag i planen. Men problemet er den retorik, som integrationsplanen er blevet forelagt med. Etniske minoriteter fremstilles som nogle, der ikke gider indordne sig, der lægges op til at piske dem til at gøre det, man ønsker, at de skal gøre.
Jeg selv er en del af arbejdsmarkedet og fagbevægelsen, da jeg er medlem af 3F i Randers og har siddet i SiD's flygtninge/indvandrer udvalg, og i dag underviser jeg i FIU-systemet.
Sovet i timen
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor fagbevægelsen blev dannet, og hvilke opgaver vi havde. Det var jo netop for at vise, at vi som arbejderklasse kunne stå sammen og være med til at skabe bedre rammer for de svage (arbejderklassen og dem som blev arbejdsløse) i samfundet.
Her må jeg desværre sige, at vi i fagbevægelsen har sovet i timen.
Jeg mener, at for mange fra minoritetsgruppen (handicappede, ældre, kvinder, homoseksuelle og folk med en anden religion) falder udenfor og ikke bliver hjulpet.
Selvfølgelig gælder dette dog ikke på alle arbejdspladser. Vi har eksempler som Micro-Matic i Odense, R98 i København, som gør en indsats for svage grupper, og jeg kan nævne flere.
Regeringen har haft frit spil
Konsekvenserne af den manglende solidaritet med de etniske minoriteter er, at regeringen har frit spil. De udhuler hele det solidariske grundlag, men vi skal også passe på ikke at gøre det i fagbevægelsen.
Regeringen skal ikke have lov til at splitte os i fagbevægelsen. Vi skal stå sammen og udvise solidaritet med minoriteterne. Jeg har mødt minoriteter, der mener, at det er fagbevægelsen, der understøtter diskrimination.
Nu er der jo virksomheder, der har gjort en forskel og lidt mere til. Venner, var det ikke en idé at prøve at finde ud af, hvad de har gjort, og hvordan de har gjort det. For så er opgaven i det mindste lidt mindre, og så vil vi også hjælpe de mennesker ind, som virkelig har behov og lyst til at arbejde og være med til at bidrage til det velfærdssystem, som vi (fagbevægelsen) har skabt.