Sparekrav rammer unge
Regeringen vil spare 50-60 millioner kroner på erhvervsuddannelserne i finanslovsforslaget. Det koster på kvaliteten og rammer initiativer, der skal mindske frafald, mener 3F.
Én procent lyder ikke af meget, men for erhvervsuddannelsernes vedkommende løber regeringens krav om tvangsopsparing i finanslovsforslaget op i 50-60 millioner kroner. (Arkivfoto)
- Man kan blive helt mismodig, når man ser på uddannelsesdelen af finanslovsforslaget. Det gælder ikke bare ungdomsuddannelse, men også voksenuddannelse, hvor kortuddannede rammes af AMU-besparelser, siger han.
Fjernt fra målene
Han peger på, at erhvervsuddannelserne kæmper med alt for stort frafald, og regeringen har derfor en målsætning om at 95 procent af de unge inden 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
- Det mål kommer vi næppe nærmere i 2008. Vi tvivler i forvejen på, om de penge regeringen har afsat, er tilstrækkelige. Nu skal der så skæres yderligere. Eller rettere: skolerne skal spare en procent af de samlede bevillinger op og først bruge dem til næste år, siger han.
Han understreger, at det reelt vil betyde, at erhvervsskolerne har mellem 50 og 60 mio. kr. mindre til rådighed.
- Det går fra de penge, der skulle kvalitetsforbedre uddannelserne og sikre, at frafaldet kommer ned, siger han.
Snupper en luns tilbage
Også på voksenområdet er den gal.
- Når vi ser på især den erhvervsrettede voksenuddannelse, så indgik vi i efteråret en trepartsaftale med regeringen om en økonomisk styrkelse af AMU-området og taksterne er da også sat op. På den måde lever regeringen op til aftalen. Med den ene hånd. For samtidig får skolerne besked på, at de ikke må bruge alle pengene i år. Her snupper den anden hånd, så en luns tilbage, fremhæver Per Christensen.
Han understreger, at det er muligt, der skal vises tilbageholdenhed.
- Men der er stensikkert ikke behov for tilbageholdenhed på uddannelsesområdet. Tværtimod, hvis alle de smukke målsætninger skal nås, påpeger han.