Færre unge får uddannelse

Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er faldet over fem år, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. (Arkivfoto)Færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. (Arkivfoto)

Andelen af unge, der tager en ungdomsuddannelse, en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, er faldet fra 2000-2005, viser en analyse fra 2007 fra Undervisningsministeriet, der dækker perioden 1995-2005.

Regeringen har således fået endnu længere vej til målet om, at 95 procent af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.

Glemmer tilbagegang

Tallene understreger behovet for en meget større indsats på området, pointerer forbundssekretær i 3F, Per Christensen.

- Regeringen har med brask og bram markedsført sin målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er en flot målsætning, som 3F er enige i. Men regeringen har glemt at fortælle, at udviklingen er gået den forkerte vej i den periode, den har været ved magten. Tallene viser, at vi er endnu længere fra målet end i 2000, siger Per Christensen.