Flere og flere unge falder fra erhvervsuddannelser
Frafaldet stiger fortsat på erhvervsuddannelserne. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning på 2143 flere unge, der dropper ud. Og intet tyder på, at det vil gå den anden vej, vurderer ekspert.
Flere og flere unge dropper ud af erhvervsuddannelserne. Alligevel skal skolerne spare 55 mio. kroner op til næste år. (Arkivfoto)
Dermed fortsætter den kraftige stigning i frafaldet. Det sker på trods af regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Ifølge Noemi Katznelson, leder ved Center for Ungdomsforskning, skyldes frafaldet på skolerne til dels de lærerfri timer og mange elever i klasserne. Og hun vurderer, at tallene for frafaldet i 2007 og 2008 fortsat vil være høje, da der ikke er sket nye struktureringer på erhvervsuddannelserne, der vil stoppe udviklingen.
Heller ikke Ingo Østerskov, formand for Danske Erhvervsskoler, er overrasket.
- Jeg er ked af, at tallet er så stort. Det hænger rigtig skidt sammen med regeringens mål om, at flere unge skal have en uddannelse. Jeg kan håbe, at tallet stagnerer i fremtiden. Så vil jeg være godt tilfreds, siger Ingo Østerskov.
3F imod tvangsopsparinger
I øjeblikket forhandles et finanslovsforslag om, at erhvervsuddannelserne skal tvangsopspare omkring 50-60 millioner kroner om året. Det vil medføre yderligere konsekvenser for frafaldet, mener 3F.
- Tvangsopsparingen går fra de penge, der skulle forbedre mentorordninger, skaffe flere undervisningstimer med lærere og sikre, at frafaldet kommer ned, siger 3F's forbundssekretær Per Christensen. Og fortsætter:
- Tværtimod er den fortsatte stigning i frafaldet et klart signal om, at der ikke er behov for tvangsopsparinger.
Mentorordning intet mirakel
Undervisningsministeren Bertel Haarder har afsat 320 millioner kroner til at udbygge mentorordninger med faste kontaktpersoner for at mindske frafaldet.
Men formanden, Ingo Østerskov, fra Danske Erhvervsskoler, mener ikke, at mentorordningerne alene er nok til at stoppe frafaldet.
- Mentorordningerne er ikke et mirakelinstrument. Hvis udviklingen skal vende, er der brug for flere penge til blandt andet sprogscreening og mere kontakt mellem skolen og hjemmet. Så man kan spørge sig selv, om vi gør nok i dag, siger Ingo Østerskov.