Barnløshed kan skyldes for meget sukker
Klumme:
Usunde mad- og motionsvaner er en af årsagerne til, at omkring 7.000 par årligt søger hjælp på en fertilitetsklinik i håb om at få et barn. For meget sukker kan nemlig avle barnløshed. Vibeke Lund giver gode råd til at nedtrappe de søde spisevaner.
Hold igen med sukkeret, hvis du prøver at blive gravid. For meget sukker får fertiliteten til at dale hos både mænd og kvinder. (Foto: Colourbox) Mænds sædkvalitet er generelt dalende i en grad, der vækker dyb bekymring. Men dårlig sædkvalitet handler ikke altid kun om mængden og livligheden af sædcellerne.
I cirka 25 procent af alle tilfælde, hvor barnløsheden handler om mandens nedsatte fertilitet, skyldes det, at arvemassen i sædcellerne er blevet beskadiget. Og vores arvemasse er yderst sårbar overfor usunde spisevaner.
Nye undersøgelser viser, at usunde livsstilsvaner spiller en afgørende rolle i mange tilfælde med manglende fertilitet. Spisevaner med store mængder sukker og stivelse presser kroppen til at producere så store mængder insulin til blodet, at arvemassen i mandens sædceller risikerer at tage skade.
Jo mere insulin des lavere fertilitet
Det betyder teknisk set, at kvinden ikke har problemer med at blive gravid, men at det befrugtede æg går i stykker tidligt i graviditeten.
På samme måde øger kvinders søde og usunde madvaner risikoen for, at den ønskede graviditet udebliver på grund af manglende ægløsning eller umodnede æg i æggestokken.
Skær ned på sukkeret i tre måneder
Forsøg med kostomlægning fra meget søde til almindelige, sunde kostvaner har vist, at mænd på blot tre måneder kan blive fertile igen.
Man kan altså med rette påstå, at fuldkornsprodukter og en hverdag uden for mange søde sager både fremmer præstationen og er livgivende.
For at undgå for meget insulin i blodet, skal du:
Brevkassen: Hvad kan man spise i stedet for fisk?
Hej Vibeke
Hvad kan erstatte fisk og skaldyr? Hvad kan jeg spise i stedet for, for at få alt det gode, der er i fisk?
Mange hilsner fra Søs
Hej Søs
Skaldyr og fisk, især fede fisk dvs. laks, sild, makrel, er den bedste og eneste gode kilde vi har til D-vitamin. Vi bærer alle rundt på en vis mængde D-vitamin, som aktiveres af solens stråler, men på vores breddegrader er det kun cirka halvdelen af året, at solen står højt nok til, at vi får glæde af det.
Udover D-vitamin indholder fisk omega-3 fedtsyrer, som man i et vist omfang kan få fra nødder og kerner. Netop disse to næringsstoffer er du nødt til at spise dig til igennem fiskeolie, fiskeoliekapsler, levertran og D-vitaminpiller. Jeg vil dog til hver en tid tilråde dig at spise den "ægte" vare. Derudover gør øvelse mester, og videnskabelige undersøgelser viser, at en vane eller en smagspræference kan ændres efter cirka 20 forsøg. Start med for eksempel fiskefrikadeller eller makrel i tomat.