Fattige fastlåses i dårlige levevilkår

Dyb ulighed i livschancer skaber større fattigdom, fastslår LO's hvidbog om ulighed. Samtidig revser hvidbogen højtuddannede folketingsmedlemmer for at skabe større ulighed.

Danmark er ved at få en ny underklasse. Hvis politikerne ikke snart griber ind overfor den voksende ulighed, så vil skellet mellem rig og fattig vokse yderligere, konkluderer LO's hvidbog, som udkommer i dag. (Tegning: Bob Katzenelson)Danmark er ved at få en ny underklasse. Hvis politikerne ikke snart griber ind overfor den voksende ulighed, så vil skellet mellem rig og fattig vokse yderligere, konkluderer LO's hvidbog, som udkommer i dag. (Tegning: Bob Katzenelson)

På trods af at Danmark har oplevet store sociale fremskridt, øges antallet af fattige danskere med eksplosiv fart. På næsten ti år er antallet af fattige steget fra 29.000 i 1995 til 46.000 i 2004.

Skellet vokser

En af baggrundene for den voksende ulighed er blandt andet hele uddannelsessystemet, hvor et barn af forældre med en akademisk uddannelse har 13 gange større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse i forhold til et barn, der bor hos en enlig ufaglært mor. Eksempelvis er gennemsnitskarakteren i 9.klassernes danskprøve 7.6 for børn af ufaglærte - og over 9 for akademikerbørnene. Det fastslår LO's hvidbog om ulighed, der udkommer i dag.

Hvidbogen konkluderer, at Danmark er ved at få en ny underklasse. Hvis politikerne ikke snart griber ind overfor den voksende ulighed, så vil skellet mellem rig og fattig vokse yderligere.

Uddannede politikere skaber ulighed

Og netop politikerne får en løftet pegefinger i hvidbogen. Ifølge hvidbogen er kun en femtedel af politikerne på Christiansborg tilhører befolkningens store flertal af faglærte og ufaglærte. Hvor den typiske socialdemokratiske politiker tidligere havde baggrund i arbejderklassen, og den typiske Venstre mand kom fra landbomiljøet, har de i dag universitetsgrader i statskundskab.

Og det kan i sidste ende skabe mere ulighed trods gode intentioner fra politikernes side.

- Når skolebestyrelsen diskuterer regler for lejrskoler, har man de velstilledes børn i baghovedet. Og når Folketinget vedtager reformer af uddannelsessystemet, sker det samme. Ikke på grund af ond vilje, men fordi beslutningstagere på alle niveauer helt naturligt tager udgangspunkt i deres egne normer og erfaringer, står der blandt andet i hvidbogen.

Større uddannelsesafstand

Og mens de sidste årtiers uddannelsesfremgang har gavnet unge, der vokser op hos forældre med job og uddannelse, så er afstanden på uddannelsesniveauet steget. Hvor børn fra veletablerede familier i 1981 havde tre gange større chancer for en god uddannelse, er den i 2001 steget til seks gange. Ifølge hvidbogen hænger dette sammen med en social polarisering, hvor de dårligst stillede klumpes sammen i belastede boligområder og skoler. Og det går ud over uddannelsen - og dermed også fremtidens arbejdskraft.

Ulighedskommision

Derfor foreslår LO en række politiske initiativer, der skal mindske uligheden.

Blandt andet større spredning i skolerne for at undgå "ghetto-skoler". Større bevidsthed om indlæring og flere tilbud om lektiehjælp til de svageste elever, og ikke mindst større indsats overfor efteruddannelse af de ufaglærte, så de er bedre rustede til fremtidens arbejdsmarked.

Hvidbogen fastslår, at den seneste politiske udvikling er drevet af ligegyldighed eller uvidenhed omkring ulighed. Derfor vil LO have nedsat en "ulighedskommission", der skal vurdere om de politiske tiltag tilsigtet eller utilsigtet forøger fattigdom og skaber større skel. Desuden skal kommissionen udarbejde en decideret fattigdomsgrænse og en samlet plan for, hvordan man kan sikre lige muligheder for alle.

Hvidbogen kan rekvireres hos LO.