Dyrepasserelev: Nu trives jeg i jobbet
Mit job: Arbejdet med larmende børn var for stressende for den nyuddannede pædagog Lena Nielsen. Derfor blev hun dyrepasserelev som 27-årig.
Noget af det sjoveste er at køre traktor. ((Foto: Lena Nielsen))
I dag er jeg dyrepasserelev på Baunehøj Rideskole i Næstved, hvor der er omkring 70 heste, der skal passes. Hver dag trækker jeg hestene på folden, fodrer, strigler, muger ud, kører traktor og en masse andre ting. Selvom maskinerne også larmer, er det på en helt anden måde end børns larm. Og selvfølgelig har vi også travlt, men det er på en anden måde end som pædagog, og her er stadig tid til at puste ud indimellem. Nu trives jeg med mit arbejde.
Naturligvis er alt ikke bare fryd og gammen, for eksempel kan det da godt være surt, hvis man skal trække 15 heste ned til folden i øsregnvejr. Men i solskin er det pragtfuldt.
Jeg drømmer om at kunne tage den sidste del af mit praktikforløb i en zoo, men ellers prøver jeg at leve i nuet. Jeg har planlagt alt for meget før i tiden, så nu følger jeg strømmen.
Heste giver mig livsglæde
Jeg stoppede med at ride for 10 år siden som 17-årig, men nu er jeg begyndt igen. Det giver mig livsglæde at sidde på en hest.
Der er et par heste på rideskolen, der har en særlig plads i mit hjerte, og en af dem har jeg fået lov til at ride på lige så tosset, som jeg vil. Så nu er jeg begyndt at tænke på at tage til stævner igen i fremtiden.
Vendte hjem til anerne
Jeg er født og opvokset i Canada med danske adoptivforældre, men jeg flyttede til Danmark for 15 år siden.
Jeg vendte aldrig tilbage til Canada, fordi jeg mødte min danske kone, som jeg har to dejlige børn med på 9 og 11 år.
Dengang jeg kom, havde jeg hverken op-holds- eller arbejdstilladelse, hvilket aldrig havde kunnet lade sig gøre i dag, så jeg føler mit ret heldig.
Her i Danmark er der også bedre økonomiske vilkår for ufaglærte end i Canada.
Tålmodighed er en dyd
Der er ingen uddannelse, der er direkte rettet mod hvervet som udgravningsassistent, dog er det en klar fordel at have erfaringer med arkæologien
Og så skal man ikke være en alt for rastløs sjæl; en hel del af udgravningsarbejdet kræver nemlig en god portion tålmodighed og påpasselighed, så fundene ikke bliver ødelagt.