Mit job: Jeg stresser af bag rattet

43-årige Christian Sundgaard fra Tjele nyder sit arbejde som buschauffør på X-busserne, der kører mellem de store byer Jylland. Og så finder han jobbet bag rattet afstressende.

Så tilbage til Bent Thykjær’s garage på Nellikevej i Viborg.Så tilbage til Bent Thykjær’s garage på Nellikevej i Viborg.

En af de grunde til, at jeg nyder at tage på arbejde er, at der ikke er nogen, der kan rokke ved arbejdsdagen - bussen skal køre fra a til b. Og jeg nyder at se naturens afveksling - hver dag sker der noget nyt. På en eller anden måde er det afstressende at gå på arbejde.

Jeg kan godt lide at prøve at give passagererne en god oplevelse, når de kører bus. Det er dejligt, når de kommer og siger tak for en behagelig tur. Så ved man, at man har gjort sit arbejde godt, og det er vigtigt for mig.

Afvekslende tider og ture

De skiftende arbejdstider passer mig også rigtig godt. Jeg kører både fra morgenstunden, eftermiddagen og hver anden weekend, og jeg synes, det er rart, at jeg altid kan få ting til at passe ind, så jeg ikke skal have fri fra arbejde for eksempelvis at gå til tandlægen.

Og så bringer mit arbejde mig til byer, som jeg i hverdagen ikke ville besøge som Thisted og Vejle - jeg kører i en seks-ugers turnus med tre forskellige ture, der bringer mig lige fra Vejle til Aalborg. Jeg har været buschauffør siden 2005, og jeg har det rigtig godt med arbejdet.

Daglig aftentur med konen

Hver aften går jeg tur med min kone og hunden, hvor vi får snakket dagen igennem, uden at der er nogen, der lytter med - vi har tre børn på 12, 13 og 14, og de er i den nysgerrige alder, hvor de har lange ører.

Meget af fritiden går selvfølgelig med familien, men jeg er også altmuligmanden, der hjælper andre, og jeg er "praktisk gris" i Frimenigheden Kilden.

Buschauffør

Som buschauffør skal man kunne håndtere at have ansvaret for andre menneskers sikkerhed, samtidig med at det også er chaufføren, der har ansvaret for ro og orden i bussen - og så siger det sig selv, at køresyge ikke skal være noget, der rammer én alt for ofte.

Den typiske startløn er oftest på 20.-22.000 kroner.