Ny EU-indblanding på arbejdsmarkedet
EF-domstolen slår nok en gang fast, at det indre marked kommer før lønmodtagerbeskyttelse
Er det tilladt for det offentlige at stille sociale krav til entreprenører? Det er der tvivl om efter en ny EF-dom.
Med domstolsafgørelsen er der samtidig igen sået tvivl om den nordiske aftalemodel for arbejdsmarkedet, om end meningerne om dommens betydning for det danske arbejdsmarked er stærkt delte.
Den europæiske fagbevægelse, samlet i ETUC, siger, at dommen gentager den meget snævre fortolkning af udstationeringsdirektivet og ignorerer
hensigten i EU’s udbudsdirektiv, der eksplicit tillader sociale klausuler. ETUC mener, at domstolen ikke anerkender medlemsstaternes og offentlige myndigheders brug af udbudsdirektivets instrumenter til at hindre unfair konkurrence på løn og arbejdsbetingelser.
ETUC’s generalsekretær John Monks opfordrer alle EU’s myndigheder til at få slået fast, at EU ikke kun er et økonomisk projekt, men at hovedopgaven fortsat er forbedring af leve- og arbejdsvilkår for den europæiske befolkning.
Den tyske landsorganisation DGB mener også, at dommen er i modstrid med udbudsdirektivet. DGB opfordrer den tyske forbundsregering, EU-kommissionen og EU’s ministerråd til snarest at sikre, at overenskomster har europæisk retsgyldighed.
I det store tyske bygningsarbejderforbund IG BAU siger formanden Klaus Wiesehügel, at dommen er endnu et skridt mod ”røverkapitalisme”.
- Overenskomster tjener til beskyttelse af lønmodtagere. Dommen er derfor en katastrofe for byggeriet, siger han.
Også IG BAU forventer, at forbundsregeringen tager initiativ til at sikre det tyske arbejdsmarked mod social dumping.
Klare forskelle mellem Danmark og Tyskland
Reaktionerne på det danske arbejdsmarked har været mere afdæmpede.
LO-formand Harald Børsting mener ikke, dommen umiddelbart har konsekvenser for den danske model og de spørgsmål, der i øjeblikket behandles i Laval-arbejdsgruppen.
– Efter min opfattelse indeholder dommen ikke noget nyt i forhold til de aktuelle overvejelser i Danmark. Altså de overvejelser, der drejer sig om retten til at kræve kollektive overenskomster overholdt af udstationerende virksomheder, der opererer her i landet, og retten til at støtte dette krav med kollektive kampskridt, som vi kender dem. Men det er klart, at jeg er ked af dommen på mine tyske kollegers vegne, fordi det nu engang er min opfattelse, at arbejdsmarkedets parter og ikke EF-domstolen er de rette til at bestemme hvilke løn- og arbejdsvilkår, der skal være gældende i de enkelte lande. Dansk Arbejdsgiverforening er enig.
Ifølge sekretariatsleder i BAT-kartellet Gunde Odgaard er kernen i den tyske sag, at den tyske forbundsregering har indført mindsteløn i byggeriet i deres udstationeringslov, og at delstatsregeringerne derfor, ifølge domstolen, ikke må stille nye overenskomstkrav.
Også han ser klare forskelle i denne sag på danske og tyske forhold.
- For det første har vi i Danmark ingen almengøring eller lovbestemt mindsteløn. I Danmark finder de sociale klausuler over for offentlige myndigheder anvendelse med grundlag i ILO’s konvention 94. Den er ratificeret af Danmark i 1956 og har været gældende ret siden. Tyskland har aldrig ratificeret ILO-konvention 94, og derfor har konventionens retsvirkning aldrig været et tema i den tyske sag, siger Gunde Odgaard.
Brug for dansk protokol
Ikke alle politikere tager dommen lige så afslappet som arbejdsmarkedets parter. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU frygter konsekvenserne af dommen.
Socialdemokraternes EU-ordfører Kim Mortensen mener, at dommen forstærker behovet for at få sikret den danske aftalemodel.
- Vi insisterer på, at regeringen henvender sig formelt til EU-kommissionen for at få igangsat en kritisk granskning og en præcisering af udstationeringsdirektivets regler. Vi må have garanti for, at de nordiske arbejdsmarked sikres, siger han.
Dansk Folkeparti kræver, at regeringen sikrer den danske model i kraft af en særlig protokol til Lissabon-traktaten. Tilsvarende opfordringer er der kommet tidligere fra Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU efter Vaxholm-dommen.
Den stærkeste melding kommer fra Folkebevægelsens Søren Søndergaard, der kalder dommen en krigserklæring.
- Vaxholm-dommen mod konfliktretten var en advarsel til alle lønmodtagere i EU, og Rüffert-dommen er en åben krigserklæring. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre alle lønmodtagerpartier til at vågne op og gå til modstand. Uanset holdningen til Lissabon-traktaten i øvrigt må alle kunne blive enige om, at ratificeringen af denne nye EU-grundlov selvfølgelig ikke kan fortsætte, så længe retten til at imødegå social dumpning ikke er sikret, siger han.
Enhedslisten vil i anledning af dommen indkalde statsminister Anders Fogh Rasmussen til et hastesamråd.
- Mønsteret er efterhånden klart. Forsikringerne om, at vi selv knækker nødderne på det danske arbejdsmarked, holder ikke en meter, og EU's læbebekendelser mod social dumping fremstår igen som tom snak. Enhedslisten vil fastholde, at Danmark ikke kan ratificere Lissabon-traktaten, før den er tilført en protokol, der garanterer medlemsstaternes ret til selv at fastlægge lovgivning på arbejdsmarkedet, siger Line Barfod.