Pas på sukkersyge - især hvis du er chauffør
Kørekort og job som chauffør kom i fare, da Jesper Larsen kollapsede og kom i behandling med insulin.
Buschauffør Jesper Larsen råder andre til at få et tjek hos lægen, hvis de har tegn på sygdommen. (Foto: Hanne Loop)
Den 37-årige buschauffør havde haft sukkersyge - diabetes 2 - i fire år. Han havde styret sygdommen og sit blodsukker med piller, motion, nye madvaner og cirka 50 tabte kilo.
Men lægerne opdagede, at Jesper Larsens blodsukker igen var tårnhøjt, og mens han var sygemeldt, kom han i behandling med insulin, der kunne styre sygdommen.
Kan miste kortet
Men behandling med insulin betyder risiko for bevidstløshed. Og så er det slut med stort kørekort til bus, taxa og lastbil. Og det havde allerede stoppet en taxachauffør, Jesper Larsen kender.
- Jeg så mig som arbejdsløs, og mit barn skal jo have tøj på kroppen. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kan jo lide jobbet som buschauffør. Kontakt med mennesker og betjening af kunder. Det vil jeg ikke undvære, fortæller Jesper Larsen.
Han gjorde opmærksom på sit problem, da han kom i behandling på diabetes-ambulatoriet. Her var heldigvis hjælp at hente. Jesper Larsen blev tilbudt en ny type medicin uden insulin, der gør ham ufarlig i trafikken. Han fik ingen bivirkninger, og hans dosis blev trappet op.
Efter fem måneder på sygedagpenge var han tilbage på busruterne i Nykøbing Falster.
Et lille prik på ruten
Jesper Larsen er åben om sin sygdom, og hverken chefer eller kolleger ser skævt til ham. I stedet møder han nysgerrighed og spørgsmål.
Det hænder, at passagererne i bussen får et lille ekstra stop. Når klokken er cirka 9 om formiddagen, må Jesper Larsen holde stille et minut og tage et lille prik medicin med sin sprøjte. Men normalt kan det klares ved endestationen.
- Jeg har oplevet, at der sidder en passager, og jeg må sige: Du må undskylde. Jeg skal lige have denne her sprøjte. Men jeg har kun oplevet forståelse, siger han.
Jesper Larsen kalder sit kollaps held i uheld. Det blev opdaget, at sukkersygen havde udviklet sig, selvom han intet selv kunne mærke. Ubehandlet sukkersyge er livsfarlig. Kroppen bliver udtæret, og der ophobes giftige affaldsstoffer.
3 om diabetes
1. Buschauffører ramt
Knap 2 ud af 100 danskere i job får medicin for diabetes. For buschauffører er tallet 5,2 ud af 100.
2. Usund livsstil
8 ud af 10 med sukkersyge har såkaldt diabetes 2 som buschauffør Jesper Larsen. Den rammer især voksne og udløses ofte af usund livsstil. For eksempel stillesiddende arbejde, manglende motion og usunde madvaner.
Diabetes 2 kan, i en vis grad, forebygges. Uden behandling kan sygdommen føre til blodpropper, nyresvigt, dårligt syn, kroniske sår, amputationer og impotens.
3. Farlig traffik
Hos diabetikere kan insulin holde blodsukkeret lavt, når kroppen ikke selv kan. Men blodsukkeret kan blive for lavt på grund af insulin. Det ender i insulinchok og bevidstløshed. Derfor mister de fleste chauffører kørekortet, hvis de får insulin.
Jesper Larsen beholder sit på grund af en ny type medicin uden insulin: GLP-1-baseret behandling.
Læs mere www.diabetes.dk