Øget ulighed blandt danskerne
Boligejernes massive gevinster er med til at øge uligheden, og skattestoppet på boliger er en vigtig faktor, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Især fremgangen på boligmarkedet og aktiegevinsterne skaber større ulighed i Danmark,, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Socialdemokraterne mener, at regeringen har svigtet de svageste grupper i samfundet ved ikke at få dem med i opsvinget.
Det er især fremgangen på boligmarkedet og aktiegevinsterne, der skaber uligheden, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen. Han peger på skattestoppet på boliger som en vigtig faktor.
Boligmarkedets kraftige udvikling vil derfor kun forstærke tendensen, mener forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed Torben Tranæs.
- Det er noget, vi kommer til at leve med, medmindre man fra politisk side ønsker at brede ejerskabet ud på hele befolkningen eller simpelthen vælger at beskatte ejerboligerne kraftigere, siger han til Politiken.
De svageste hægtet af
Boligpolitikken er dog kun en af årsagerne, siger socialdemokraternes politiske ordfører Lotte Bundsgaard, som mener, at der burde være gjort noget for længst.
- Der burde være gjort noget ved det. I 1990'erne gjorde Nyrup-regeringen meget for at få mennesker ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Men vi nåede ikke at få de svageste grupper med, dem der er på langvarig kontanthjælp, dem der har det rigtigt dårligt, og dem der har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Den gruppe burde regeringen have gjort noget ved, siger Lotte Bundsgaard til radiomagasinet NyhedsXpressen.
Skatteminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at uligheden er blevet større, da flere unge tager en uddannelse og dermed havner i gruppen med den laveste indkomst. De kommer dog før eller siden ud af lavindkomstgruppen.
Men den argumentation køber Lotte Bundsgaard ikke.
- Det er en overflødig betragtning. Nogle af dem, der virkeligt har det svært i Danmark, er flygtninge på starthjælp og danskere, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet, fastslår hun.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser blandt andet, at antallet af danskere, der lever under EU's fattigdomsgrænse er steget med 72.000 fra 1995 til 2003.