Stadig større forskel på rig og fattig
I 1995 havde den rigeste tiendedel af befolkningen 3,8 gange højere disponibel indkomst end den fattigste tiendedel. I 2003 var den faktor steget til 4,9.
Ifølge AErådet Analysen har den fattigste tiendedel af befolkningen, hvortil hjemløse hører, haft en langt mindre fremgang end gennemsnittet.
Det siger forskningschef på Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, til Ugebrevet A4.
Anledningen er en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har fortaget på grundlag af nye tal fra Danmarks Statistik. Den viser, at der i 2003 skete en yderligere stigning i den samlede ulighed, der er steget år for år siden midten af 1990'erne.
Ifølge økonom i AErådet, Mikkel Baadsgaard, er husprisernes himmelflugt og skattestoppet på ejendomsværdiskatten de vigtigste forklaringer på skævvridningen.
Skattestoppet øger uligheden
Ifølge Niels Ploug er netop skattestoppet en hovedårsag til miseren, fordi det hindrer en udligning af skævhederne via skattesystemet.
Han frygter en fremtid, hvor den velstillede del af befolkningen betaler for privathospitaler, sygeforsikringer, privatskoler og privat børnepasning.
- Sker det, bliver de mere velstillede mere slappe i koderne omkring kvaliteten af den offentlige sektor. Vi risikerer, at en af pointerne i vores velfærdsmodel går fløjten, siger Niels Ploug.
Flere indvandrere blandt de allerfattigste
Analysen viser bl.a.blandt andet, at den fattigste tiendedel har haft en langt mindre fremgang end gennemsnittet, og at der i 2003 direkte skete et fald i deres disponible indkomster.
I 1995 havde den rigeste tiendedel af befolkningen 3,8 gange højere disponibel indkomst end den fattigste tiendedel. I 2003 var den faktor steget til 4,9.
Mikkel Baadsgaard er især bekymret over, at der er et stigende antal indvandrere blandt den fattigste tiendedel af befolkningen.
- Vi ved, de har sværere ved at komme ud af en situation med økonomisk fattigdom, siger økonomen fra AErådet.