Lige muligheder, ulige chancer
Døren er åben for alle, men akademiker-børnene træder ind, mens ufaglærtes børn oftest fravælger de videregående uddannelser. Et demokratisk problem, siger to forskere.
Det er ikke bedre at være biolog end brolægger, sygeplejerske end syerske, grafiker end gartner.
Men i en virkelighed, hvor globaliseringen hvert år gør indhug i de ufaglærtes arbejdspladser, er det en fordel for samfundet som for det enkelte menneske at have en uddannelse.
I 30 år er Danmark ikke blevet bedre til at uddanne børn af ufaglærte, og vores baggrund har således fortsat indflydelse på vores arbejdsmæssige muligheder i livet.
Man kan kalde det social arv, men vi vil hellere kalde det ulige chancer for at stå stærkest på fremtidens arbejdsmarked. Ulige chancer, som vi skylder hinanden at udligne.
Derfor dette tema, hvor du kan møde mønsterbrydere, sociologer og en kommune, der belyser emnet fra hver deres side.
Gratis uddannelse med SU-kroner i lommen er et tilbud, som alle danske unge kan tage imod. Alligevel er det kun hvert 20. barn af en ufaglært, der vælger at tage en lang videregående uddannelse (LVU). Har forældrene til gengæld selv en LVU, så er det hvert tredje barn, der går hele vejen i uddannelsesræset. Mulighederne er ens, men udfaldet er forskelligt. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitetscenter foretaget af uddannelsessociolog og ph.d.-studerende Jens Peter Thomsen.
Han mener, det er et demokratisk problem, for når det er de veluddannedes børn, der bliver uddannede, risikerer samfundet en opdeling, hvor de, der bestemmer, og de, der bestemmes over, kender meget lidt til hinandens måder at leve på.
- Vi ønsker jo som samfund at rekruttere bredt til de forskellige magtpositioner og poster i samfundet. På den måde afspejler beslutningerne i højere grad hele samfundet. Derfor er skævvridningen et demokratisk problem, siger han.
Ansvar for egen læring
Den skæve rekruttering svinger også fra studie til studie. De pædagogiske metoder på de videregående uddannelser er nemlig ikke altid lige nemme at håndtere for unge fra ikke-boglige familier.
- Der er stor forskel på, om man kommer fra et hjem, hvor der står leksikon på reolen eller fra et hjem, hvor der står tegneserier. Er din familie ikke præget af uddannelse og kulturelle ressourcer, så mangler du noget ballast, og derfor vil det være lettere at være på et studie, hvor du tydeligt får at vide, hvad man skal kunne, hvad der er pensum, og hvad der eksamineres i, siger Jens Peter Thomsen.
Han mener derfor, at studieformen kan være afgørende for, om alle har lige gode muligheder for at få succes med uddannelsen.
- På mange studier er der uklare krav til, hvad der skal læses, og hvilke opgaver der skal løses. Det skal de studerende selv definere. Her bliver det sværere at gennemskue, hvad der gør en god eller dårlig studerende. Nogle har bedre forudsætninger for at leve op til kravene om "ansvar for egen læring", end andre har, siger sociolog Jens Peter Thomsen.
Social bagage
Ud over at være et demokratisk problem, mener han også, at det er et overset problem. Efter en periode i midten af 1900-tallet, hvor arbejderklassens børn begyndte at rykke ind på uddannelsesinstitutionerne, har udviklingen de seneste 30 år stået stort set stille. Der er således ikke større chance for, at ufaglærtes børn tager en lang uddannelse i dag, end der var i 1975.
- I et samfund, der er så rigt som vores, er det en falliterklæring ikke at være i stand til at bryde den sociale skævvridning, siger Jens Peter Thomsen.
Hos Socialforskningsinstituttet (SFI) mener sociolog Mads Meier Jæger nærmere den manglende udvikling, er et tegn på statens begrænsninger.
- Mens staten er god til at udligne økonomisk ulighed, så handler mulighederne for uddannelse om social bagage, og det er langt sværere at udligne, forklarer Mads Meier Jæger, der for tiden arbejder på en ph.d.-opgave om uddannelse i forskellige samfundsgrupper.
Politisk valg
Han forklarer det ulige optag på de lange uddannelser med, at børn måler deres liv med forældrenes og oftest gerne vil matche uden nødvendigvis at overgå det.
- Selvom man er dygtig og klog, kan nogle børn af ufaglærte måske vælge uddannelsen fra, fordi de ikke vil sidde de næste 30 år til familiemiddage og prøve at forklare, hvad de laver, siger Mads Meier Jæger fra SFI og tilføjer, at det er et politisk valg, om vi vil have denne form for social ulighed. Han tror dog, at fremtiden vil se anderledes ud, fordi nutidens unge er vokset op i daginstitutioner, hvor de er blevet påvirket af et veluddannet personale og børn fra andre sociale grupper.
I et samfund, der er så rigt som vores, er det en falliterklæring ikke at være i stand til at bryde den sociale skævvridning.
Social arv kan både være positiv eller negativ. Negativ social arv kan for eksempel være en kriminel løbebane, der går i arv mellem generationerne. Positiv social arv kan for eksempel være en sund livsstil.
I folkeskolen får en elev med akademikerbaggrund i gennemsnit 9 i dansk, mens en elev med ufaglærte forældre i gennemsnit får 7,6.
AErådet
Tradition for uddannelse spiller en rolle. 72 procent af de unge, hvis far og farfar har en studentereksamen, får selv en. Tallet falder til 38 procent, hvis bare faren, men ikke farfaren er student.
Socialforskningsinstituttet
I 2004 er lige så mange børn ramt af negativ social arv, som i 1970.
DR Undervisning
Der er ti gange så stor chance for, at et barn kommer på universitetet, hvis dets forældre har en lang videregående uddannelse bag sig, end der er for et barn af ufaglærte forældre.
DR Undervisning
Danmark er det skandinaviske land, hvor social baggrund har størst indflydelse på en folkeskoleelevs faglige niveau. Finland har det laveste niveau.
UNICEF, 2002