Økonomisk straf til de svageste virker ikke
Indførelsen af et loft over kontanthjælpen i 2003 skulle animere modtagerne til at finde et arbejde. Nu viser det sig, at de er blevet fattigere og skubbet nærmere kanten af samfundet.
- Vi snakker om at lave reformer, så de svageste i fremtiden ikke skal lide under ældrebyrden, men det er for sent. De svageste er usselt stillede i Danmark i dag, siger Gunvor Auken, tidl. socialrådgiver i SiD og nuværende bestyrelsesmedlem i Kofoeds Skole.
Blandt mere end 100 kommunalt ansatte i socialforsorgen mener tre ud af fire, at modtagerne af kontanthjælp har fået sværere ved at få økonomien til at hænge sammen.
Gunvor Auken er tidligere socialrådgiver i SiD og bestyrelsesmedlem i Kofoeds Skole. Hun har tydeligt set, hvordan de svageste er trængt op i et hjørne.
- Det er blevet værre og værre. Vi snakker om at lave reformer, så de svageste i fremtiden ikke skal lide under ældrebyrden, men det er for sent. De svageste er usselt stillede i Danmark i dag, siger Gunvor Auken.
Hjælpen er en glidebane
I hendes øjne er de lave ydelser til de mest udsatte udtryk for en direkte ond socialpolitik.
- Vi piner og plager de fattigste i samfundet. Men i virkeligheden har de brug for hjælp. Dem, der i længere tid er uden arbejde, har jo i langt de fleste tilfælde helbredsproblemer, misbrugsproblemer, kvalifikationsproblemer eller sprogproblemer, siger hun.
Ydelserne dækker knap de faste udgifter. Folk, der i forvejen er dårligt stillede, kan således ikke betale husleje, elregninger og lignende. Derfor bliver kontanthjælpen en glidebane for folk, der allerede har det svært. Det mener Bent Greve, som er Professor i Samfundsvidenskab på RUC.
- Når man kommer på kontanthjælp, så er man på glatis. For de ringe økonomiske muligheder betyder, at man får svært ved at være en del af samfundet, siger Bent Greve.
Myten straffer de svage
Denne marginalisering af samfundets svageste skyldes, ifølge Bent Greve, en fejlagtig tro på behovet for økonomisk incitament.
Han peger på en undersøgelse, han lavede i 2003, der viste, at der allerede var rigeligt med økonomisk gode grunde til at komme af kontanthjælpen og ud på arbejdsmarkedet. Før loftet kunne en enlig forsørger på kontanthjælp nemlig tjene 32.000 kroner mere om året, ved at finde et lavtlønsjob.
- Det er en myte, at der før ikke var nogen økonomiske incitamenter til at komme i arbejde. Og det hjælper ikke at stramme økonomien hos folk, der er langt væk fra arbejdsmarkedet og mangler en masse forskellige ressourcer for at komme i arbejde, forklarer professoren.
Bent Greve tror derfor ikke på, at loftet har en positiv effekt.
- Det er en ren straffeaktion mod de svageste. I sidste ende presser den lave kontanthjælp dem ud i en undergrundsøkonomi, som sidste udvej. Rent socialt går det især ud over børnene, fordi de får meget ringe muligheder for at udfolde sig på samme vilkår som andre børn, siger han.
Han ser med bekymring på de voksende skel i det danske samfund.
- Det unikke ved den danske model er den store sammenhængskraft. Risikoen ved en øget ulighed er, at vi får et os/dem samfund, hvilket vil medføre, at opbakningen fra dem, der typisk betaler mest, forsvinder. Det betyder, at de vil forsøge at trække sig ud af fællesskabet. Det ser vi jo i USA, som har en anden model, end vi har. Her har de rige deres egne enklaver, som holder resten af samfundet på afstand, siger han.