Hver anden under 62 år på efterløn var ledig
60-61 årige vælger ofte efterløn på grund af ledighed, viser nye tal fra A-kassernes Samvirke. Det kan gøre det problematisk at hæve efterlønsalderen til 62 år.
Sammenhængen mellem at være på dagpenge og at vælge efterløn er helt afgørende, ifø'lge nye tal fra A-kassernes Samvirke. (Arkivfoto: Scanpix)
Det skaber et problem, hvis efterlønsalderen hæves til 62 år, som Dansk Folkeparti foreslår. For så bliver det et hul mellem ledighed og efterløn, der skal lukkes.
Årsagen til at ledige går på efterløn som 60 årige er, at det er meget vanskeligt at opnå beskæftigelse, og samtidig ophører dagpengeretten for dem, der har været ledige forud.
Politikere må ud af busken
Formanden for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, der også er leder af 3F’s a-kasse, opfordrer politikerne til at komme ud af busken.
- Politikerne må forholde sig til virkeligheden, og virkeligheden er, at arbejdsmarkedet udstøder de ældre fra arbejdslivet. Derfor er sammenhængen mellem dagpenge og efterløn helt afgørende. Vi savner et klart bud på, hvad der skal ske, hvis efterlønsalderen hæves. Som minimum bliver det nødvendigt at tilpasse dagpengereglerne til en ny efterlønsalder, siger Morten Kaspersen.
- Regeringen har tidligere meldt ud, at særreglerne for ledige over 55 år skal afskaffes. Det er disse regler, der netop sikrer en sammenhæng med efterlønsreglerne, fordi dagpengeretten forlænges til man fylder 60 år, pointerer Morten Kaspersen.