Få seniorordninger hos det offentlige
Beskæftigelsesministeren vil have ældre ansatte til at udskyde tilbagetrækningen, men samtidig er der kun få offentlige arbejdspladser med en seniorordning.
En særkørsel, som Socialforskningsinstituttet har lavet for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) viser, at kun 36 procent af de kommunale arbejdspladser tilbyder deres seniormedarbejdere at gå ned i tid med delvis kompensation for nedgangen i løn. Mens beskæftigelsesministeren kæmper for at få ældre medarbejdere til at udskyde tilbagetrækningen og opfordrer arbejdspladserne til seniorordninger, så er der få offentlige arbejdspladser, der har lavet en seniorordning. Det kalder FTF for paradoksalt.
En særkørsel, som Socialforskningsinstituttet har lavet for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) viser, at kun 36 procent af de kommunale arbejdspladser tilbyder deres seniormedarbejdere at gå ned i tid med delvis kompensation for nedgangen i løn. Til sammenligning har 33 procent af de private arbejdspladser en sådan ordning.
FTF-formand Bente Sorgenfrey kalder det paradoksalt, at det offentlige som den store arbejdsgiver ikke tilbyder seniorordninger til de medarbejdere, som gerne vil tage et år eller to yderligere på arbejdsmarkedet.
- Budskabet om seniorordninger er rigtigt. Men hvis man opfordrer de ansatte til det, er det en god idé at sikre, at arbejdsgiverne også vil føre det ud i praksis, konstaterer Bente Sorgenfrey.