Nyt efterlønsforslag: Modregn pension for alle
Eksperter foreslår at private pensioner altid skal modregnes i efterlønnen. 3F’s a-kasse er positiv, men advarer om, at forslaget indirekte kan afskaffe efterlønnen.
Professor Jørgen Goul Andersen: - Regeringens velfærdskommission har ikke hjulpet os spor på det område (efterløn red.). Deres antagelser om, at afskaffer man efterlønnen, vil 80 procent af efterlønnerne komme i arbejde, er grebet ud af den blå luft. Derfor er der stærkt brug for en grundig kulegravning. (Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen)
Det siger lederen af 3F’s a-kasse, 3FA, Morten Kaspersen, om et nyt efterlønsforslag, som en gruppe arbejdsmarkedseksperter præsenterede i Politiken i weekenden.
Forslaget går ud på at lave efterlønnen om, så alle pensioner altid skal modregnes, uanset hvornår man går på efterløn.
I dag er reglerne sådan, at private pensioner modregnes i efterlønnen, hvis man går på efterløn før man fylder 62 år. Derfor er der mange af dem, der kan, der venter med at gå på efterløn, til de fylder 62 år.
Man kan derfor sige, at de nuværende regler økonomisk straffer dem, der er tvunget til at gå på efterløn som 60-årige for eksempel på grund af helbredet, mens reglerne favoriserer dem der har overskud til at vente med at gå på efterløn til de fylder 62 år.
Friske 62-64 årige vil arbejde videre
Forskerne foreslår, at alle pensioner modregnes, også før 62-års alderen. Altså fjerner særreglerne for dem, der udskyder overgangen til efterløn til 62 år. Ifølge forskerne vil det betyde, at velfungerende 62-64 årige får en stærk økonomisk tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet, ligesom de 60-61 årige har i dag.
Eksperterne er professor Jørgen Goul Andersen, lektor Flemming Ibsen og lektor Per H. Jensen, alle fra Aalborg Universitet, samt professor Wim van Oorshot, leder af Det Europæiske Socialpolitiske Forskernetværk.
De mener, at forslaget på en gang både vil bevare efterlønnen for de svage og nedslidte, og vil imødegå spekulation i ordningen for de stærkeste, rigeste grupper.
Fordele og ulemper
Morten Kaspersen fra 3FA finder tanken interessant, men ser umiddelbart både fordele og ulemper ved den.
- Forslaget vil betyde, at de lønmodtagere, som ikke har de store pensionsordninger, stadig vil kunne få efterløn uændret. Det vil altså kunne sikre efterlønnen blandt andet for mange af vores medlemmer. Men omvendt kan man frygte, at forslaget kunne være begyndelsen til enden for efterlønsordningen. Hvis man indfører en regel om total modregning af private pensioner, vil det formentlig betyde, at mange af dem der har en god pensionsordning, vil framelde sig efterlønsordningen, siger Morten Kaspersen og tilføjer:
- Dermed forsvinder den brede opbakning til ordningen, og man risikerer, at antallet af betalere til ordningen bliver så lavt, at det kan bringe ordningen i fare.
I dag udgør efterlønsbidraget en ikke ubetydelig del af finansieringen af efterlønnen: Der indbetales årligt seks milliarder kroner i efterlønsbidrag.
Brug for kulegravning
Professor Jørgen Goul Andersen forstår godt indvendingen, men alligevel:
- Vores forslag kan gennemføres som et indgreb her og nu, som en enkel manøvre for at undgå spekulation i efterlønnen som følge af de stigende pensionsformuer. Men jeg mener, at forslaget bør indgå i en større sammenhæng, hvor man også ser på eksempelvis kravet om 25-års a-kassemedlemskab, egenbetaling i form af efterlønsbidraget, og modregning af andre formueindtægter. Jeg er nemlig mere bekymret for den framelding, der allerede sker. Er der grupper, der burde være omfattet af ordningen, som melder sig ud i dag? Hvilken skade har man allerede gjort på ordningen i dag, spørger Jørgen Goul Andersen til Nyhedsbrevet 3F.
Jørgen Goul Andersen mener, der er stærkt brug for en kulegravning af tilbagetrækningsområdet.
- Regeringens velfærdskommission har ikke hjulpet os spor på det område. Deres antagelser om, at afskaffer man efterlønnen, vil 80 procent af efterlønnerne komme i arbejde, er grebet ud af den blå luft. Derfor er der stærkt brug for en grundig kulegravning, mener han.