3F skeptisk overfor nyt efterlønsforslag
Dansk Folkeparti vil hæve efterlønsalderen til 62 år. 3F er kritisk, fordi forslaget ikke umiddelbart bringer flere i arbejde. Til februar kommer VK med sit udspil.
- Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, hvis en gevinst ved ændringer i efterlønnen ikke skal bruges til gavn for dem, der rammes af et indgreb, pointerer 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.
Dermed vil der fortsat være mulighed for fem års efterløn, ligesom satserne for efterlønnen skal bevares uændrede. Til gengæld må man vente to år længere end i dag.
3F’s formand Poul Erik Skov Christensen er skeptisk overfor forslaget.
- Isoleret ser jeg ikke nogen grund til at hæve efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Hvis der er politisk flertal for forslaget, er det imidlertid vigtigt, at man bruger flere ressourcer på arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver tvunget til at forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning og dårligt helbred, siger Poul Erik Skov Christensen og uddyber:
- Desuden skal medarbejderne sikres efteruddannelse, så også lønmodtagere der er blevet grå i toppen, er attraktiv arbejdskraft for arbejdsgiverne. Vi ved, at mange af vores medlemmer i 55-60 års alderen har alt for svært ved at få et arbejde igen, hvis først de er blevet ledige, siger Poul Erik Skov Christensen.
Blandet modtagelse
Forslaget fra Dansk Folkeparti har givet blandede reaktioner.
Blandt de negative er, at velstillede lønmodtagere med stor pensionsordning fortsat vil kunne trække sig tilbage, når de har lyst, mens en højere efterlønsalder især vil ramme nedslidte, og også ledige. Andre siger, at forslaget slet ikke batter nok i forhold til at øge arbejdsstyrken.
Socialdemokraterne der mener, det er afgørende, at efterlønnen fortsat skal være en ydelse man har ret til, har taget positivt imod forslaget og ser muligheder for et bredt politisk forlig.
For 3F’s formand Poul Erik Skov Christensen er det afgørende, at den økonomiske gevinst der eventuelt vil komme som følge ændringer af efterlønnen, skal komme de mennesker til gode, som ændringerne går ud over.
- Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, hvis en gevinst ved ændringer i efterlønnen ikke skal bruges til gavn for dem, der rammes af et indgreb, pointerer han.
Regeringen kommer med sit forslag til velfærdsreformer i februar, hvorefter de egentlige politiske forhandlinger går i gang.