Få styr på dit madbudget

Klumme: Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Først og fremmest ved at være prisbevidst og planlægge dine indkøb.

Hvis du vil tøjle dit madbudget, så er det en god idé at lægge en madplan for ugen og tage en indkøbsliste med, når du handler ind. (Foto: Colourbox)

Efter så mange år med egen husholdning forundres jeg stadig over, hvor mange penge det koster at leve. Der er mange, der ikke forstår, hvordan ANDRE folk månedligt får pengene til at slå til, når de skifter køleskab og komfur - og tager på ferie oven i købet måske inden for det samme år. Hvordan får de råd til nyt tøj? Og i de mærker?

Oven i boligudgifterne, forsikringerne og de øvrige faste udgifter er det ikke bare mad og tøj og tandpasta, vi bruger penge på. Danskerne bruger i gennemsnit 9 % af deres disponible indkomst på mad.

Når det drejer sig om mad og husholdning, kan du strække dine penge på mange måder. Først og fremmest ved at være prisbevidst. Det vil sige, at det er godt at kende prisniveauet på varerne og ikke betale for meget for dem. I forhold til andre lande i EU er priserne på madvarer i Danmark generelt høje. Og de bliver ved med at stige!

En families månedlige budget

Derfor er det en god idé med planlægning, når det drejer sig om, hvad der skal spises, og hvornår og hvor det skal købes. Jeg bliver ofte spurgt, hvad det normale er for en gennemsnitlig familie at leve for. Det kommer an på, hvor stor en familie du har, og hvilken alder medlemmerne i familien har.

Hvis du er mellem 30 og 49 år og bor sammen med din partner og I har 2 børn (ikke teenagere), kan I klare jer for 4.258 kroner om måneden, hvis I kun køber discountvarer. Hvis I køber normale varer, så koster det jer 4.521 kroner om måneden. Hvis I derimod kun køber økologisk, bliver det månedlige budget på 6.185 kroner.

Posterne er undtaget toiletartikler, bleer, make-up, frisør, solbriller med videre. I kan lægge 792 kroner (billigst) og 1.205 kroner (dyrest) og opefter oven i pr. måned for at dække disse udgifter.

(Beløbene stammer fra CASA – Center for alternativ samfundsanalyse lavet for Forbrugerinformationen – 2010-tal).

Kom godt i gang

Læg en madplan for din uge, så du kun behøver at købe ind - og blive fristet - en gang. Hvis for eksempel du laver kyllingefilletter mandag aften, kan du fryse resterne ned og lave pitabrød om onsdagen.

Tjek tilbudsaviserne, men pas på med tilbud a la "køb tre pakker pålæg - spar 4,95". Du kan måske ikke nå at spise varen, før den skal smides ud, og så ryger besparelsen.

Drop alt indkøb i døgnkiosker og på tankstationer. Faktisk sparer du op mod 35 procent ved konsekvent kun at handle i discountbutikker.

Og der er rigtig mange penge at spare, hvis du køber varer uden de kendte labels.

Lav store portioner og læg i fryseren, når du laver mad. Så har du også et alternativ til fastfood, hvis du kommer sent hjem.