Det er så yndigt - men hvad med økonomien?
Klumme:
Da du gik ned på knæ og friede, var du så klar over, hvilke konsekvenser det indebar?
Ægtepar har blandt andet gensidig forsørgerpligt. Det betyder, at man ikke kan få sociale ydelser, hvis ens ægtefælle kan forsørge en. (Foto: Colourbox) Når du gifter dig eller indgår et registreret partnerskab, får det konsekvenser for dine rettigheder og pligter. Dels jer partnere imellem, dels i forhold til jeres arvinger.
Indtil 1925 var det manden, der stort set enerådigt havde ret til at bestemme over bolig, børn og økonomi. I dag er parterne selvstændige og ligestillet - på papiret.
I får en gensidig forsørgerpligt, hvor I har ret til at blive forsørget og pligt til at forsørge. Det betyder ikke nødvendigvis, at I begge skal tjene penge.
Økonomisk gevinst
Det er ikke altid en økonomisk gevinst at gifte sig. At der er en gensidig forsørgerpligt i ægteskabet betyder, at en ægtefælle normalt ikke kan få sociale ydelser, hvis den anden kan forsørge en. Det kan derfor være en økonomisk ulempe, hvis den ene part ønsker at få kontanthjælp eller gå på førtidspension.
Det kan også være en økonomisk fordel at gifte sig. I princippet betaler hver ægtefælle skat af sin indkomst. Men den ene ægtefælle kan udnytte den anden ægtefælles personfradrag og såkaldte bundfradrag, hvis ikke han eller hun selv udnytter det.
Desuden er der mulighed for, at den ene ægtefælle kan overtage den andens personfradrag.
Uskiftet bo
Der er yderligere fordele ved at være gift. Dør den ene part i et almindeligt ægteskab med formuefællesskab, er den efterladte sikret retten til at sidde i uskiftet bo.
Er der fælleseje, behøver den efterladte arving ikke give arvingerne deres arv. Bor man sammen som ugift, har arvingerne krav på at få deres arv. Og konsekvensen kan måske være, at den efterladte tvinges fra hus og hjem.
Etablering af særeje
Hvis man har arvet mormors sommerhus og ikke ønsker at dele huset eller værdien af det med sin ægtefælle, kan man etablere et særeje.
Ønsker den ene eller den anden part før for eksempel ægteskabets indgåelse at holde en del eller hele sin formue udenfor formuefællesskabet, har man mulighed for at lave særeje. Så opretter man en ægtepagt. Den skal underskrives af begge parter og tinglyses for at have gyldighed.
En ægtefælle kan frit råde over sit særeje. Det er måske ikke lige det, man tænker på, når man er forelsket, men det er bedre at være fornuftig før brylluppet end at være trist senere, når man ser halvdelen af formuen spadsere bort i lommen på en forhenværende ægtefælle.
Få tingene bragt i orden og få lavet en klar aftale. Tag eventuelt en rådgiver med på råd, hvis I er usikre på, hvad der skal stå.
Skilsmisse
Ved skilsmisse har den ugifte partner ikke krav på deling af fælles hjem eller formueaktiver eller ret til underholdsbidrag. Ved dødsfald har den ugifte partner ikke krav på legal arveret, ret til ægtefællepension fra afdødes arbejdsgiver eller automatisk at blive betragtet som ”nærmeste pårørende” i den andens livs- og ulykkesforsikringen.
Deling af pensioner ved skilsmisse er ikke længere noget, du skal regne med. Eftersom knap halvdelen af alle ægteskaber opløses, skal du og din samlever/ægtefælle overveje dette nøje.
Det kan være et meget ømtåleligt emne at tage fat på, men det er nødvendigt at tage snakken. Hvis den ene af jer sparer mere op end den anden (typisk manden), og I bliver skilt, tager han sin del med, og kvinden kan risikere at have en væsentlig mindre pension.