Nyre-syge arbejdere kæmper for retfærdighed
Hver måned dør næsten 50 sukkerarbejdere af nyrelidelser i Nicaragua. Nu kræver de, at den ansvarlige koncern stilles til ansvar.
Sukkerarbejdere i Managua kræver dialog med Pellas-gruppen, der ifølge dem er ansvarlig for forgiftning af tusinder af ansatte. (Foto: Gorm Rasmussen)
Virkeligheden er en anden for flere tusinde nicaraguanske arbejdere, der har sluttet sig sammen i organisationen ANAIRC (Sammenslutningen af nicaraguensere, ramt af kronisk nyresvigt), og som har demonstreret rundt om i hovedstaden Managua her i foråret. Deres nyresvigt skyldes, at de har været med til at producere den rom, vi andre med stor fornøjelse drikker.
En hel måned lang har de overbragt storbyens indbyggere deres budskab om forgiftning og langsom svækkelse. Her ude i det fri sover de om natten i deres hængekøjer, og hele dagen lang tager de opstilling med bannere og deler løbesedler ud langs den centrale vej nær hovedstadens nye domkirke.
En af dem er Juan Jesus Castellon:
- Jeg begyndte som femtenårig med at høste sukkerrør. Fra klokken halv seks om morgenen, ofte i mere end 12 timer. Jeg arbejdede i den varme aske, for inden man høster, brænder de jorden af, og under den glødende sol blev det hurtigt uudholdeligt. Vi havde ikke arbejdstøj til at beskytte os og meget lidt drikkevand med os. Vi var nødt til at drikke af de floder og bække og brønde, der var, vi vidste jo ikke, at de var forgiftede!
Vi rejser ikke igen ...
San Antonio er navnet på en sukkerplantage ejet af en stor nicaraguansk sukkerproducent, Nicaragua Sugar Estates Ltd., som laver noget af verdens bedste rom, Flor de Caña, og som hører under Pellas-gruppen, en multinational koncern opkaldt efter en af de rigeste familier i Mellemamerika.
Det er dens områder i de nordvestlige provinser, som demonstranterne kommer fra. Dér arbejdede de under betingelser, der ikke alene betød dehydrering, men også påvirkning fra sprøjtemidler. Nyresvigt dukkede op allerede midt i 1960´erne. Først i 1996 lukkede selskabet det hele og evakuerede beboerne, fordi nyheden om skaderne havde bredt sig overalt i de berørte provinser.
Statistikker fra ANAIRC viser, at der indenfor de sidste år er døde godt 3.000 tidligere sukkerarbejdere af IRC. Der dør 46 om måneden. Hvergang en dør, bliver dødsfaldet registreret som et tilfælde af blodprop i hjertet eller hjernen som resultat af åreforkalkning, hævder eks-arbejderne med stor harme.
Derfor demonstrerer de, og derfor kræver de, at regeringen formidler et møde med Carlos Pellas, lederen af hele koncernen, så de kan finde frem til en aftale om erstatning. Det møde har de ønsket i flere år. De har skrevet 11 breve til koncernen uden at få svar. Nu er de så dukket op personligt, og som lederen af ANAIRC siger:
- Vi rejser ikke igen, før de har givet os et tilfredsstillende svar.