Solidaritet med Latinamerika

3F støtter fagligt arbejde i Latinamerika, en region præget af ulighed og krænkelser af rettigheder

3F støtter fagbevægelsen i Latinamerika. Det sker for at styrke udviklingen af faglige organisationer, så de kan medvirke til at fremme social og økonomisk retfærdighed og en demokratisk udvikling.



Stor fattigdom

Latinamerika er et kontinent, der er præget af stor fattigdom, elendige arbejdsforhold og hyppige brud på de faglige rettigheder. Kløften mellem rig og fattig er enorm, og demokratiet har ofte trange kår, ikke mindst for de fattigste.

En stærk og demokratisk fagbevægelse er et godt redskab til at støtte regionens fattige. Derfor ønsker 3F at hjælpe fattige arbejdere i regionen med at tilkæmpe sig bedre løn- og arbejdsforhold og opnå indflydelse på arbejdspladserne og i samfundet.



Støtte til fagforeninger

3F samarbejder med en række fagforbund i hele Latinamerika, først og fremmest Guatemala, Honduras, Nicaragua, Bolivia og Cuba.

Forbundene organiserer arbejdere inden for industri, landbrug, byggeri og transport.

3F yder bistand gennem rådgivning om blandt andet arbejdsmiljø og kollektive aftaler.

Det betyder blandt andet, at 3F støtter den faglige organisering af unge kvinder i eksportzonernes tekstilfabrikker, underbetalte lastbilchauffører og bananarbejdere, der kæmper for et sundere arbejdsmiljø.

3F har et regionalt kontor i Nicaraguas hovedstad, Managua. Herfra ledes det meste af 3F's solidaritetsarbejde i Mellemamerika.



Regionalkontorets adresse er:
Del Hotel Colón 2c al sur y 20 vrs al oeste, casa # 30
P.O. Box A 133
Managua – Nicaragua

Tlf. : +505 270 1027 eller
+45 88 92 03 60 (IP–telefon)
Fax: +505 278 9935

Kontakt 3F Mellemamerika


<br>






Havn til havn - afsnit 1










Havn til havn - afsnit 2










Havn til havn - afsnit 3










Havn til havn - afsnit 4










Havn til havn - afsnit 5










Havn til havn, folder om danske havnearbejderes solidaritet med kolleger i Mellemamerika

Havn til havn, folder om danske havnearbejderes solidaritet med kolleger i Mellemamerika