Sukkerarbejdere i Mellemamerika

3F støtter fagforeninger, der organiserer sukkerarbejdere i Mellemamerika.

I Nicaragua sker det gennem et samarbejde med Den Nationale Komité for Sukkerproducenter og ikke mindst fagforeningen på sukkerfabrikken Monte Rosa. Fagforeningerne får støtte til at organisere medlemmer og styrke deres arbejde.
I Guatemala er de faglige organisationer i denne branche blevet totalt udryddet, men 3F støtter initiativer til igen at organisere dem.

Samarbejdet handler blandt et om at styrke netværk og kommunikation mellem fagforeningerne og gennemføre kampagner for bedre forhold.

I løbet af 1980’erne nationaliserede staten alle sukkerfabrikkerne i Nicaragua, men ved den borgerlige magtovertagelse i 1990 indledtes en privatiseringsproces i branchen.

3F støtter en række fagforeninger, der forsøger at skabe et modspil til de virksomheder, der ikke respekterer arbejdernes rettigheder.

3F samarbejder desuden med fagforeninger inden for sukkersektoren i flere lande i regionen. Blandt andet støtter 3F sukkerarbejdernes faglige organisationer i Cuba og El Salvador.

I El Salvador støtter 3F arbejdet med at brede erfaringer fra sukkerfabrikken El Angel, der er fagligt organiseret, ud til andre fabrikker.