Landbrugselever er kun et nummer

De ansatte på Borris Landbrugsskole kalder konsekvent eleverne for et nummer og ikke deres navne.

Eleverne på en af landets største landbrugsskoler har ingen navne. Blot et nummer. Sådan ser virkeligheden år 2008 ud på Borris Landbrugsskole nær Skjern, fortæller mere end ti af skolens hen ved 180 udlændinge til Nyhedsbrevet 3F. - På skolen har vi numre og ikke navne. Læreren kommer ind i klassen og siger vores numre. Det er som i et fængsel. Jeg er nummer 1S 01, siger 22-årige Cristian Butas til Nyhedsbrevet 3F.

1S 08: Vi bliver behandlet som slaver

Cristian Butas har taget en universitetsgrad i historie i Rumænien, inden han blev lokket til Vestjylland. På Borris Landbrugsskole får den højtuddannede rumæner nu en amputeret del af grunduddannelsen til landmand. Borris Landbrugsskole har også hentet flere færdiguddannede dyrlæger fra Rumænien til dens toårige discountuddannelse. Heriblandt nummer 1S 08, som bekræfter skolens kyniske behandling af dens udenlandske elever: - Skolen sælger os som slaver. De viser os frem oppe foran i klassen, mens de danske landmænd sidder på bænke og betragter os, siger den 27-årige dyrlæge Horia Hamzea til Nyhedsbrevet 3F.

1A 14: Vi er billig arbejdskraft

27-årige Christina Cojocariu er også ulykkelig over sit grundforløb på Borris Landbrugsskole samt praktiktiden hos to af skolens samarbejdspartnere. Den færdiguddannede dyrlæge fik ifølge kontrakten med den ene vestjyske landmand en løn på 8.147 kroner om måneden inklusiv betaling for søgnehelligdage. Eller knap 51 kroner i timen. - I skolen bliver vi kaldt et nummer, og mit nummer er 1A 14. Man bliver behandlet som en meningsløs genstand. Vi er intet andet end et nummer og billig arbejdskraft for de danske landmænd, siger Christina Cojocariu.

Skolens fine målsætning

Ifølge en håndbog på skolens lærerværelse er det målsætningen at behandle eleverne pænt: "Borris Landbrugs- og Naturskole tager hånd om sine elever og skal være et godt sted at være både i undervisningstiden og i fritiden."