Hjort vil ikke lukke kattelem for udbydere
Stadig frit spil for amoralske udbydere. Beskæftigelsesministeren vil ikke fjerne milliongrænse for udbyderansvar. Arbejdsmarkedsordfører undrer sig.
Se, hør og læs alt om Semsettins fald fra loftet på Gentofte Rådhus på www.3f.dk/gentoftesagen.
En million kroner. Så meget er sikkerhed værd, når det kommer til udbyderansvar. Fagbladet og Nyhedsbrevet 3F har tidligere afsløret, at kommuner og virksomheder, der udbyder farlige opgaver til under én million kroner, ikke har et ansvar for at oplyse om påbud eller vejledninger fra Arbejdstilsynet.
Intet udbyderansvar
Baggrunden for afsløringen var en faldulykke på Gentofte Rådhus, hvor en rengøringsassistent faldt ned fra et loft. Kommunen havde 14 år tidligere fået en vejledning fra Arbejdstilsynet om, hvordan arbejdet skulle udføres. Men da opgaven på rådhuset kun kostede 40.000 kroner - altså en hel del under den nedre grænse på én million kroner - kan rådhuset ikke stilles til ansvar, trods viden om det farlige loft.
Afsløringen fik adskillige arbejdsmarkedsordførere på tværs af partierne i Folketinget til at fare i flint. Ingen kunne forstå, hvorfor der i det hele taget er en milliongrænse, når det drejer sig om medarbejderes sikkerhed.
Ingen hjælp fra Hjort
De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, bad i et paragraf 20 spørgsmål beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at forholde sig til problemet - og eventuelt fjerne den nedre grænse.
Men det vil beskæftigelsesministeren ikke.
I svaret lyder det blandt andet, at den nedre grænse er fastsat til en million kroner, og det har beskæftigelsesministeren for nærværende ikke tænkt sig at ændre.
Men det er ikke godt nok, mener Elisabeth Geday.
- Den grænse er helt vanvittig. Det lyder som om, at han ikke vil svare på spørgsmålet, lyder det øjeblikkeligt fra Elisabeth Geday, da Nyhedsbrevet 3F ringer til hende under ordførerens ferie i Bulgarien.
Spørger indtil han svarer
- Jeg vil gerne vide, hvorfor man i det hele taget har indført en milliongrænse. Jeg fatter ikke, hvorfor den er der, da den jo ikke gavner medarbejdernes sikkerhed, siger Elisabeth Geday til Nyhedsbrevet 3F.
Hun har ikke tænkt sig at stoppe med spørgsmålene, før beskæftigelsesministeren har undersøgt hele baggrunden for den noget underlige milliongrænse.
- Vi må jo blive ved med at spørge, indtil han svarer på, hvorfor den grænse er der - og hele motivationen for at indføre den i arbejdsmiljøloven i 2001. Hvis han ikke vil tage stilling til det, så må vi jo spørge, hvorfor han ikke vil svare på spørgsmålene, lyder det fra Elisabeth Geday, der allerede nu er gået i gang med at forberede flere paragraf 20 spørgsmål til ministeren.