Rådhus var advaret om risiko
Gentofte Kommune undlod i 14 år at følge Arbejdstilsynets vejledning om at sætte en sikkerhedswire op på rådhusets farlige loft. Først da ulykken var sket, kom wiren op.
Havde Gentofte Kommune gjort, som Arbejdstilsynet anbefalede allerede i 1993, kunne ulykken, der lemlæstede Semsettin Cakici, efter alt at dømme være undgået.
Men der skulle gå 14 år, før Gentofte Kommune i januar 2007 sætter den wire op, som Arbejdstilsynet nævner i en vejledning, kommunen selv havde bedt om i juni 1993.
Vejledningen, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i, dokumenterer sort på hvidt, at Arbejdstilsynet allerede 14 år tidligere advarede Gentofte Kommune om, at der var risiko for at styrte ned fra glasloftet, knap 12 meter over rådhussalen. Formålet med vejledningen var at vurdere risikoen ved at færdes på loftet.
"Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der er risiko for at falde på de 50 centimeter brede gangbroer, og dermed en nedstyrtningsfare", skriver Arbejdstilsynet og understreger, at Gentofte Kommune bør gøre noget for at sikre personer, der arbejder på loftet:
"For at forhindre nedstyrtning, finder kredsen det nødvendigt, at de personer, der færdes på loftet, forsynes med sikkerhedsline, som kan fastgøres i en wire eller anden form for fastgørelse, der monteres med passende mellemrum i de faste bygningsdele i hele loftets længde, i begge sider."
Da Semsettin Cakici 14 år senere styrter ned, er der fortsat ikke spændt nogen wire ud over loftet.
Adgang forbudt
Umiddelbart efter den tragiske ulykke 1. januar 2007 nedlægger Arbejdstilsynet et såkaldt strakspåbud, netop fordi tilsynet vurderer, at det er risiko for at falde gennem loftet.
I påbudet til Gentofte Kommune står der"(...) at der er nedstyrtningsfare, når man færdes på gangbroerne, da disse kun er 45 centimeter brede og uden rækværker."
Og med hensyn til brugen af sikkerhedsbælter, skriver Arbejdstilsynet:
"(...) at de først kunne fastgøres, når man kom hen til arbejdsstederne".
Glasloftet er af uarmeret glas, så der er nedstyrtningsfare, hvis man træder uden for gangbroerne, hedder det videre fra Arbejdstilsynet.
Tilsynet kræver en uvildig undersøgelse af de sikkerhedsmæssige forhold, samt at en særlig sagkyndig udarbejder en plan for udførelse af sikkerhedsmæssige forbedringer.
Wirer op i en fart
I forbindelse med ulykken skønner Arbejdstilsynet oven i købet, at det er for farligt for tilsynets egne folk at gå ud på loftet og tjekke nedstyrtningsstedet. Derfor tilkalder man efterfølgende et hold specialuddannede stilladsarbejdere til at sætte stålwirer op mellem sektionerne på loftet.
Gentofte Kommune udarbejder efterfølgende en detaljeret plan over sikkerhedsmæssige forbedringer på loftet. Planen er udarbejdet i samarbejde med et rådgivningsfirma. Ved at fremlægge denne plan over for Arbejdstilsynet har kommunen levet op til tilsynets krav i strakspåbudet.
Bøde til Forenede Rengøring
Hos det private selskab Forenede Rengøring, der havde ansvaret for rengøringsfolkene på loftet, kan man ikke nøjes med at fremlægge en plan. Selskabet bliver derimod politianmeldt og får samtidig en bøde på 25.000 kroner af Arbejdstilsynet.
Forenede Rengøring modtager 9. januar 2007 et forbud fra Arbejdstilsynet. Heri vurderer tilsynet, at der er blevet arbejdet uforsvarligt.
Der er nemlig blevet arbejdet 12 meter over et stengulv "uden at Deres medarbejdere var sikret mod nedstyrtning."
Og nu bliver Forenede Rengøring også vejledt af Arbejdstilsynet, der i forbudet skriver, hvordan selskabet kunne have sikret medarbejderne:
"Såfremt der var udspændt wire på loftet cirka to meter over glasloftet og anvendt forsvarlige H-seler eller faldveste, havde man sikret de ansatte mod nedstyrtning".
Det tog stilladsarbejderne mindre end en arbejdsdag at sætte wirer op.