Hjort under pres i Gentofte-sag
Radikale afviser forklaring fra Hjort på hul i loven, der gør, at udbydere af farlige opgaver til under én million kroner ikke har ansvar for at oplyse om påbud fra Arbejdstilsynet. Sagen rejses nu i Folketinget.
Claus Hjort Frederiksen har i et svar i Folketinget forklaret, at det er EU-regler, der ligger til grund for beløbsgrænsen for farlige opgaver. De Radikale afviser forklaringen.
Hullet i arbejdsmiljøloven er kommet til syne efter en arbejdsulykke på Gentofte Rådhus, hvor en rengøringsmand styrtede ned fra et ovenlysloft. Det viste sig, at Gentofte Kommune ikke fortalte, at loftet var farligt, selvom Arbejdstilsynet havde advaret om loftets farlighed.
Elisabeth Geday vil nu rejse sagen i Folketinget og lægge pres på Claus Hjort Frederiksen, der i sit svar forklarer, at "udgangspunktet for det fastsatte konkrete beløbsniveau er EU's tærskelværdier for offentlige udbud".
Bare ikke godt nok
Det kalder Elisabeth Geday en rigtig dårlig forklaring.
- Politisk er det bare ikke godt nok. Grænsen på en million kroner er jo helt vilkårlig. Man bør have alle relevante sikkerhedsoplysninger ved ethvert udbud - uanset beløbet. Jeg sidder med i kredsen bag arbejdsmiljøforliget og tager sagen op på næste møde for at lægge pres på Claus Hjort Frederiksen for at få ham til at fjerne grænsen, siger hun.
Rammer i det virkelige liv
Sagen startede, da Fagbladet 3F og Nyhedsbrevet 3F før sommer afslørede, at kommuner og virksomheder, der udbyder farlige opgaver, ikke har et ansvar for at oplyse om påbud eller vejledninger fra Arbejdstilsynet, så længe opgaven altså er under den magiske grænse på en million kroner.
Afsløringen skete i forbindelse med den alvorlige arbejdsulykke på Gentofte Rådhus, der med tragisk tydelighed viser, hvor hårdt hullet i arbejdsmiljølovgivningen kan ramme på arbejdspladserne ude i det virkelige liv.
Kommune kan ikke stilles til ansvar
I starten af 2007 blev tilværelsen på et splitsekund ødelagt for Semsettin Cakici, der styrtede 12 meter ned på det hårde stengulv på Gentofte Rådhus under rengøring af et ovenlysloft. Han blev hårdt kvæstet og slap mirakuløst med livet i behold.
Kommunen havde tidligere fået en vejledning fra Arbejdstilsynet om, hvordan arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Men da opgaven på rådhuset kun kostede 40.000 kroner, kan rådhuset ikke stilles til ansvar, trods viden om det farlige loft, der aldrig kom videre til rengøringsfirmaet - og Semsettin, der udførte opgaven.
Ulykke kunne være undgået
- Det konkrete eksempel fra Gentofte Kommune er nok for mig til at sige, at her er et alvorligt problem. Det er rigtig dumt, at oplysningerne om Arbejdstilsynets påbud ikke blev givet videre, selvom de lå i kommunen. Det kunne måske have forhindret ulykken og sparet Semsettin for lemlæstelse og invaliditet, siger Elisabeth Geday.
Ud over Elisabeth Geday har arbejdsmarkedsordførerne fra S, SF, og DF også været ude med hård kritik af beløbsgrænsen, der giver frit spil til amoralske udbydere. De har krævet grænsen fjernet, men det har Claus Hjort Frederiksen afvist uden nogen uddybende forklaring.