Arbejdstilsyn: Vi er ikke politi
Arbejdstilsynet stolede på, at Gentofte Kommune fulgte risikovurderingen af det farlige loft. Men frikender kommunen på grund af en økonomisk kattelem i loven.
Hvorfor tager Arbejdstilsynet (AT) ud og laver risikovurdering i Gentofte Kommune, hvis der alligevel ikke sker noget? Det spørgsmål hænger i luften, da Fagbladet 3F besøger tilsynschef i Arbejdstilsynet Storkøbenhavn Hasse Mortensen.
- Jeg mener ikke, at vores tilsyn er værdiløse. Tværtimod så oplever vi ofte, at de steder, vi besøger, tager vurderingerne alvorligt og indretter sig efter dem, forklarer Hasse Mortensen.
AT var på besøg i 1993 og konkluderede, at man for at sikre loftet bedre burde sætte wirer eller anden form for sikkerhed op. Hvorfor er der ikke sket noget?
- Jeg kan jo ikke svare på kommunens vegne. Men det er jo også kun en vejledning - ikke et påbud.
Men hvorfor så i det hele taget lave en vejledning, hvis man ikke behøver at efterfølge den?
- Vi skal jo ikke være politimænd. Vi skal tage ud og gøre firmaerne opmærksomme på de problemer, der kan være. Desuden mener vi, at vores besøg bliver taget seriøst. Kun når vi ser noget, der umiddelbart er til fare for de beskæftigede, reagerer vi med strakspåbud eller forbud.
Alligevel gjorde kommunen intet i 14 år. Har I været der for at følge op på tilsynet?
- Nej. Vi har ikke været der siden.
Hvorfor ikke?
- Det mener vi ikke, at der har været nogen grund til, da Gentofte Kommune generelt er gode til at efterkomme arbejdsmiljøloven. Og Arbejdstilsynet skal ikke overtage ansvaret fra virksomhedernes ledelse.En trist sag
Risikovurderingen fra 1993 og påbudet fra 2007 er identisk. Kravene er fuldstændigt de samme. Hvorfor skulle der en ulykke til, før der skete noget?
- Det her er jo en trist sag, hvor en medarbejder er kommet slemt til skade. Men medarbejderne var ikke iført sikkerhedseler. Og vi vurderede, at ulykken ikke ville være sket, hvis de havde båret seler.
Men ifølge politirapporten passede sikkerhedslinerne ikke til de øksner eller kroge, der sidder på loftet?
- Passer forholdene ikke til det udstyr, som skal anvendes, så må arbejdet ikke iværksættes. Det er rengøringsselskabet, der er ansvarlig for de ansattes sikkerhed, siger Hasse Mortensen.
Han understreger desuden, at Forenede Service i samarbejde med udbyderen Gentofte Kommune burde have vurderet, hvad der skulle til for at arbejdet kunne udføres forsvarligt.En ukompliceret opgave
Ifølge Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nummer 1109 skal udbyderen gøre entreprenøren opmærksom på det, hvis der ligger et påbud eller en vejledning fra Arbejdstilsynet. Det har kommunen ikke gjort. Hvad siger du til det?
- For det første vurderer vi rengøringen af loftet som en ukompliceret opgave...
En ukompliceret opgave? Kommunen kalder det en specialopgave?
- Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad kommunen kalder det. Men hvis en opgave samlet koster mindre end én million kroner i 2001-priser, så behøver man ikke gøre opmærksom på hverken vejledning eller påbud.
Så hvis en farlig opgave koster 999.999 kroner, så skal man ikke gøre opmærksom på, at der ligger en vejledning fra Arbejdstilsynet, som ikke er efterfulgt?
- Nej, siger Hasse Mortensen, der forklarer, at udbyderen - i dette tilfælde Gentofte Kommune - skal stille de oplysninger til rådighed, som rengøringsselskabet ønsker for at kunne tilrettelægge arbejdet fuldt forsvarligt.
Men en farlig opgave er vel en farlig opgave uanset, hvor meget den koster?
- Ja. Det er rigtigt.
Så det vil sige, at det er økonomi, der afgør, om opgaven er farlig. Og ikke opgavens art?
- Nej. Det er måske at stramme den, for der er stadig en række arbejdsmiljøhensyn, man skal tage - uanset prisen på opgaven.
Men man behøver ikke at fortælle om påbud og vejledninger?
Nej, siger Hasse Mortensen.