Østarbejdere får mindre i løn

Østeuropæiske bygningsarbejdere får ofte kun overenskomstens minimumslønninger - hvis overenskomsten overhovedet overholdes, konkluderer undersøgelse

Forhandlingssekretær Ole Christensen: - Når en stor gruppe ikke forhandler lokalt, ændres udgangspunktet for overenskomstvilkårene totalt, og velerhvervede rettigheder undergraves. (Foto: Harry Nielsen.)

Østeuropæiske bygningsarbejdere ansat i danske virksomheder følger stort set danske overenskomster, men med en klar tendens til, at de kun får overenskomstens minimale satser.

Det betyder, at hvad der i overenskomsten er en minimalløn med mulighed for lokal eller personlig forhandling, reelt bliver til normalløn, når det drejer sig om den østeuropæiske arbejdskraft.

Det konkluderer forskningscentret FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Sociologisk Institut, Københavns Universitet) i en foreløbig rapport på baggrund af et projekt om østarbejdere i bygge- og anlægsbranchen.

Undersøgelsen viser, at østarbejderne ifølge de interviewede virksomheder får mellem 100 og 177 kroner i timen med et gennemsnit på 121 kroner.

Det er mindre end, hvad danske bygningsarbejdere får i de samme virksomheder. Her ligger lønningerne mellem 100 og 250 kroner i timen med et gennemsnit på 144 kroner i timen.

En relativt stor gruppe virksomheder giver deres østeuropæere mellem 10 og 50 kroner mindre end deres danske ansatte.

FAOS noterer også, at betaling for bolig og transport i en række sager reelt udhuler lønnen.

Østarbejdere, der har været tilknyttet de undersøgte virksomheder som enten vikarer eller via underentreprenører, har lønninger helt ned til 30 kroner i timen med et gennemsnit på 105-110 kroner i timen.

Lyssky forhold bekræftes

I Byggegruppen i 3F har forhandlingssekretær Ole Christensen fulgt FAOS' undersøgelse på nærmeste hold.

Han er ikke overrasket over konklusionerne.

- Med hensyn til løn, så bekræfter rapporten vores formodninger. Når der er tale om ansættelse i danske virksomheder, sker det på dansk overenskomst, men på anden løn end den, man giver sine danske ansatte. Minimallønnen sikrer nogle grundrettigheder, som der gennem forhandling fyldes på i forhold til produktion og kvalifikation for eksempel. Når en stor gruppe ikke forhandler lokalt, ændres udgangspunktet for overenskomstvilkårene totalt, og velerhvervede rettigheder undergraves, siger Ole Christensen.

- Undersøgelsen bekræfter også, at der er mange lyssky forhold, og at mange virksomheder skjuler de reelle vilkår ved at lave arrangementer med modregninger til kost og logi. Det er forhold, som vi hidtil har haft meget svært ved at dokumentere ved fagretlige behandlinger, og hvor vi ikke har fået megen hjælp fra Dansk Byggeri. I det hele taget møder vi generelt kun lidt forståelse i Dansk Byggeri for, at der er tale om et fælles problem for branchen, at nogle platuglers vilkår er undergravende og konkurrenceforvridende for de mange virksomheder, som har orden i tingene, siger Ole Christensen.

Han understreger, at der ved overenskomstforhandlingerne i foråret kom nye redskaber til at afdække problemer med løn og pension. Endnu har man dog for få erfaringer med, om redskaberne kan bruges.

Flest østarbejdere i entrepenørbranchen

Undersøgelsen understreger, at motivationen for danske virksomheder for at ansætte østeuropæere i de fleste tilfælde er akut mangel på arbejdskraft og i mindre omfang utilfredshed med dansk arbejdskraft eller for at slippe billigere.

Flere end halvdelen af østarbejderne er beskæftiget med entreprenørarbejde, hvilket er en klar overrepræsentation i forhold til dansk beskæftigelse.

Fag, som kræver autorisation, er derimod klart underrepræsenteret.

Undersøgelsen konstaterer, at der er relativt mange nye og relativt mange store virksomheder blandt de forhåndsgodkendte sammenlignet med branchen som helhed.

Undersøgelsen peger endvidere på, at problemer med østarbejdernes løn og arbejdsvilkår i første række optræder blandt de udstationerede.

Man ser en risiko for, at de udstationerede østeuropæere i branchen kommer til at udgøre en form for parallelt arbejdsmarked, hvor løn og vilkår generelt ligger under de standarder, der ellers kendetegner den danske bygge- og anlægssektor.

17.000 østarbejdere i byggeriet

FAOS vurderer, at der i slutningen af august, da man lagde sidste hånd på rapporten, er ca. 17.000 østarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche. Det svarer til omkring ni procent af den officielle beskæftigelse i branchen.

Af de cirka 17.000 har 3.650 arbejdstilladelse i en dansk virksomhed. Omkring 11.000 er udstationeret fra en virksomhed i hjemlandet. Desuden er der en del selvstændige, ligesom FAOS slår fast, at der uden tvivl er et større antal illegale østeuropæere i byggebranchen. Tallet kan selvsagt ikke opgøres.

Undersøgelsen er finansieret af 3F, TIB, Malerforbundet og Dansk Byggeri. Den endelige rapport er først færdig i oktober.