Danskere ikke beskyttet mod fyring
Entreprenørvirksomheder vil afskedige de mindst kvalificerede først uanset nationalitet. Er lav løn og ingen sygedagpenge i så henseende en kvalitet, spørger 3F.
Når tempoet i byggeriet går ned, og der skal fyres i sjakkene, kan det meget vel blive danske Jørgen og ikke polske Jerzy eller tyske Jochen, der får sparket, viser ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. (Arkivfoto: Harry Nielsen.)
Det siger entreprenørvirksomhederne i en undersøgelse, som Dansk Byggeri netop har gennemført.
Blandt virksomhederne, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, siger et stort flertal, at de i tilfælde af nedskæringer vil afskedige de mindst kvalificerede medarbejdere uanset nationalitet. Når det drejer sig om faglært arbejdskraft vil tre ud af hver fire fyre de mindst kvalificerede, mens det gælder to ud af hver tre hvad angår ufaglært arbejdskraft. Blandt dem med faglært arbejdskraft siger 15 procent, at de vil fyre den udenlandske arbejdskraft først. For dem med ufaglært arbejdskraft er det otte procent.
Glade for udlændingene
- Virksomhederne er ofte meget tilfredse med de udenlandske medarbejdere, forklarer Vibeke Gaardsholt, der er afdelingschef i Dansk Byggeri.
- Det er klart, at en virksomhed ikke skiller sig af med en dygtig murer eller tømrer, bare fordi han ikke har et dansk pas, siger hun.
I 3F ser Ole Christensen, forhandlingssekretær i Byggegruppen, ikke noget mærkeligt i svarene. Han er mere bekymret for, hvad der ligger bag.
- Hvis man bliver spurgt direkte, hvem man vil fyre næste gang, er det vel meget naturligt, at man svarer den mindst kvalificerede. Men spørgsmålet er lige, hvad det er for kvalifikationer, der tages i betragtning, når fyresedlerne skal uddeles, og så kan det meget vel tænkes, at arbejdsgiverne har en meget bred fortolkning af begrebet kvalifikationer, siger han.
Overenskomster undergraves
- Vi har allerede set de første eksempler på, at virksomheder skiller sig af med dansk arbejdskraft på bekostning af den udenlandske, og hvor al snak om kvalitet er hul, idet de danske bygningsarbejdere i disse tilfælde har oplært deres tyske og polske kolleger. Derfor er jeg desværre bange for, at der bag arbejdsgivernes bedømmelse af kvalifikationer i høj grad også er parametre, som vi måske snarere ville kalde undergravning af overenskomsterne.
Ole Christensen mener, at Dansk Byggeris undersøgelse skal ses i sammenhæng med en større undersøgelse, som forskningscentret FAOS offentliggjorde i sidste måned. Heri konkluderes, at østarbejderne i danske byggefirmaer aflønnes med 10-50 kroner mindre i timen men "tilsyneladende stort set følger danske overenskomster men med en tendens til at overenskomsternes minimalløn bliver til normalløn".
FAOS-undersøgelsen viser i øvrigt også, at for firmaerne er fordelene ved østarbejderne, at de er mere villige til at påtage sig arbejdsopgaver uanset indhold, at de er mere fleksible i forhold til arbejdstid og faggrænser, at de sjældent har sygedage, at de ikke skal have sygedagpenge, og at de aldrig bruger barns første sygedag.
Problemer i fremtiden
Ole Christensen: - Arbejdsgiverne ser med andre ord en fordel i, at medarbejderne ikke stiller krav og ikke benytter de overenskomstmæssige rettigheder. Hvis det er den slags såkaldte kvalifikationer, som er afgørende for Dansk Byggeris medlemmer, når de skal vælge mellem en dansk og udenlandsk kollega medarbejder, så får vi alvorlige problemer i fremtiden. Jeg mener derfor også, at Dansk Byggeri har en meget vigtig opgave i forhold til sine medlemsvirksomheder, hvis vi også i fremtiden skal have et troværdigt overenskomstsystem.
Hertil siger Vibeke Gaardsholt, Dansk Byggeri: - Nu skal vi lige spise brød til. Vi har ikke spurgt direkte til, hvad entreprenørerne betragter som kvalifikationer, men jeg føler mig ret sikker på, at de alene forholder sig til de faglige kvalifikationer.
Dansk Byggeris undersøgelse viser i øvrigt også, at knap halvdelen af entreprenørvirksomhederne med flere end fem ansatte har anvendt udenlandsk arbejdskraft i år. Lidt færre forventer at gøre det i 2008.
Undersøgelsen omfatter 140 virksomheder, som tilsammen repræsenterer 13 procent af entreprenørvirksomhedernes lønsum.