Enorme statstilskud til østarbejdere
AE-rådet lægger op til diskussion om det rimelige i, at østarbejdere gennem skattesystemet får statsstøtte via månedlige fradrag på over 18.000 kroner.
En gennemsnitlig østarbejder betaler 12-13 procent i skat, mens en fastansat dansk håndværker gennemsnitligt betaler 39 procent i skat. (Foto: Arkiv)
Tilskuddet til østarbejderne gives i form af fradrag til kost og logi efter de danske skatteregler. Det er i øjeblikket 429 kroner pr. dag til kost og 184 kroner pr. dag til logi. Tilsammen 18.400 kroner om måneden, idet der også gives fradrag på fridage, såfremt lønmodtageren ikke tager hjem.
Nu lægger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) op til en diskussion om det er rimeligt i en så massiv skattemæssig subsidiering.
- Fradragene er lavet for at sikre mobiliteten af dansk arbejdskraft, men de er lavet på baggrund af danske lønmodtageres forhold, blandt andet de høje danske dagpengesatser, leveomkostninger og levestandard. Men man kan spørge, om det er hensigtsmæssigt og om det har været intentionen at give så enorme subsidier til import af arbejdskraft, sagde økonom Martin Windelin tirsdag på en konference om østarbejdere primært i byggebranchen.
- Subsidierne rykker ved konkurrencesituationen mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft og er med til at trykke løn- og arbejdsvilkårene for danske arbejdere, lød hans vurdering.
Betaler kun 12-13 procent i skat
De meget store skattefradrag indebærer, at østarbejderne betaler meget lidt i skat og bidrager begrænset til den danske samfundshusholdning.
AE-rådet har beregnet, at en gennemsnitlig østarbejder betaler 12-13 procent i skat, mens en fastansat dansk håndværker gennemsnitligt betaler 39 procent i skat.
Østarbejdere, der arbejder på overenskomsternes minimumslønninger, betaler kun arbejdsmarkedsbidrag. Det er på otte procent af bruttoindkomsten.
- Min klare vurdering er, at polakkerne ikke har udgifter til kost på 13.000 kroner om måneden. Derfor er det relevant at se på størrelsen af fradragene.
- Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er noget ulovligt i det her. Og det er lige så klart, at vi er nødt til at give EU-borgere de samme fradrag som danske statsborgere. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, og hvilke ændringer man i givet fald kan gennemføre, sagde Martin Windelin.
Blandt hans forslag er omlægning af en øget del af indkomstskatten til arbejdsmarkedsbidrag - som det kendes fra andre lande - eller at reducere det fradragsbeløb, man kan få uden dokumentation. Et tredje forslag er at se nærmere på, om man kan målrette fradragene til udvalgte grupper.
Martin Windelin oplyser, at stort set alle østarbejdere ansat i danske virksomheder bruger fradraget.
Fradrag ens for alle
Direktør i Dansk Byggeri, Børge Elgaard, sagde på konferencen, at polakkerne benytter standardfradragene på præcis samme måde som jyderne, når de arbejder på Sjælland, eller når københavnerne er i Jylland.
- Fradragene gælder for alle, og jeg synes, det er en god ide, at der er tale om netop standardfradrag, sagde han.
Det var Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, enig i.
- Fradragene blev i sin tid indført for at sikre mobiliteten. Om fradragenes størrelse er de rigtige, skal jeg ikke bedømme, men jeg må advare mod, at man vender tilbage til et system, hvor man får fradrag på baggrund af bilag og faktiske udgifter. Det er ikke en fordel for hverken bygningsarbejderne eller de myndigheder, der skal kontrollere det, sagde han.
Polakkerne får mindre i løn
De meget store skattefradrag til østarbejderne betyder, at de kan nøjes med en mindre timeløn end deres danske kolleger og alligevel have lige så meget udbetalt.
Og det er netop, hvad der er tilfældet.
Det viser en undersøgelse, som forskningscentret FAOS offentliggjorde for et par måneder siden.
Undersøgelsen - baseret på oplysninger fra arbejdsgivere - dokumenterer, at virksomhederne i gennemsnit aflønner østarbejderne med 25 kroner mindre i timen end tilsvarende dansk arbejdskraft. Typisk er der tale om forskelle på op til 50 kroner i timen, mens en tredjedel af virksomhederne siger, at østarbejderne får det samme som danske kolleger.
Når der er tale om vikaransatte eller østarbejdere ansat hos underentreprenører, er lønforskellene større.
- Der er en tendens til, at overenskomsternes mindstebetalingssatser udvikler sig til østarbejdernes normalløn, siger forskningsleder Søren Kaj Andersen fra FAOS.
De første tegn på deregulering
Netop dette forhold giver anledning til stærk bekymring i Byggegruppen i 3F.
- Overenskomsten sikrer nogle grundrettigheder, som der gennem forhandling fyldes på i forhold til produktion og kvalifikation for eksempel. Når en stor gruppe finder sig i, at minimumsbestemmelser bliver normallønsbestemmer og ikke forhandler lokalt om akkord, højere timeløn, overtid og arbejdstid for eksempel, så ændres udgangspunktet for overenskomstvilkårene totalt og velerhvervede rettigheder undergraves, siger forhandlingssekretær Ole Christensen fra Byggegruppen.
Han hæfter sig ved, at FAOS-undersøgelsen viser, at arbejdsgiverne er glade for deres østarbejdere netop fordi de er fleksible med hensyn til arbejdstid og arbejdsopgaver.
- Når arbejdsgiverne ligefrem ser en fordel i, at medarbejderne ikke stiller krav og ikke benytter overenskomstens bestemmelser, er der sat gang i deregulering af vores del af arbejdsmarkedet. Lige nu mærkes det ikke så voldsomt på grund af højkonjunktur og høj beskæftigelse, men man kan frygte, hvad det udvikler sig til. Vi vil derfor følge meget nøje, hvad der sker, når aktiviteten i byggeriet for alvor tager af, siger Ole Christensen.