Kræver EU-regler ændret

Seks deputationer fra byggefagforeninger vil onsdag overbevise Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om, at udenlandske og danske arbejdere skal have samme sikkerhedsuddannelse.

- Med anerkendelsesdirektivet åbnes en ladeport for undergravning af danske sikkerhedsregler, og Arbejdstilsynet vil ikke - som man gjorde i 2002 - kunne afvise et tysk certifikat, siger faglig sekretær i 3F Slagelse.
 (Foto: Harry Nielsen)- Med anerkendelsesdirektivet åbnes en ladeport for undergravning af danske sikkerhedsregler, og Arbejdstilsynet vil ikke - som man gjorde i 2002 - kunne afvise et tysk certifikat, siger faglig sekretær i 3F Slagelse. (Foto: Harry Nielsen)

De danske fagforeninger, som især repræsenterer bygningsarbejdere, har ikke opgivet kampen for at udenlandske arbejdere på midlertidigt arbejde i Danmark skal have mindst samme sikkerhedsuddannelse som danskere.

Derfor vil hele seks deputationer fra især byggefagforeninger onsdag forklare Folketingets arbejdsmarkedsudvalg om konsekvenserne af nye EU-regler.

Og meldingerne er skåret ud i pap inden mødet med politikerne: Hvis ikke reglerne ændres, betyder det flere ulykker og unfair konkurrence.

Det drejer sig om det såkaldte anerkendelsesdirektiv, der indebærer gensidig anerkendelse af EU-landenes uddannelser. I praksis betyder det, at arbejde, som kræver særligt uddannelsesbevis af danskere, kan udføres af udenlandske bygningsarbejdere uden tilsvarende uddannelse. Det kan for eksempel være ved arbejde med asbest og epoxy, arbejde med kran eller gaffeltruck eller opstilling af stillads.

Konsekvenserne er skræmmende - både hvad angår sikkerhed, men også fordi det giver udenlandske arbejdere en fortrinsstilling i forhold til danske, fordi de ikke behøver samme uddannelse, og derfor er billigere end deres danske kolleger, hedder det stort set sammenfaldende i henvendelserne til politikerne.

Alt andet end lige vilkår

- Det er ikke det, vi forstår ved lige vilkår, som ellers har været forudsætningen for at byde de udenlandske kolleger velkommen på det danske arbejdsmarked, siger Flemming Hansen, faglig sekretær i 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København, der er en af de seks deputationer.

- EU tiltager sig, med regeringens accept, større og større indflydelse på det danske arbejdsmarked med negative virkninger til følge, mener han.

3F-afdelingen mener, at direktivet vil betyde flere ulykker på landets byggepladser, ikke bare for de udenlandske arbejdere uden fornøden uddannelse, men også for dem, der arbejder sammen med dem.

To års erhvervserfaring er nok

Når det i praksis kan lade sig gøre, at udenlandske bygningsarbejdere kan arbejde i Danmark uden samme uddannelse og certifikater som danske arbejdere, skyldes det, at den udenlandske bygningsarbejder blot skal have arbejdet inden for det pågældende område i to af de seneste ti år, hvis erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet.

For eksempel indebærer reglerne, at de meget restriktive danske regler for sikker fjernelse af asbest nærmest gennemhulles, idet kun få andre lande har så skrappe sikkerhedsregler for asbestfjernelse.

- Og så er to års erhvervserfaring på det pågældende område tilstrækkeligt. Og hvem er det nu lige, der kan kontrollere det, spørger faglig sekretær Niels Erik Danielsen fra 3F Slagelse, der er en anden afdeling, som med foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget prøver at ændre lovgivningen.

Ministre afviser ændringer

De involverede ministre, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og videnskabsminister Helge Sander, har hidtil afvist at ændre på den danske lovgivning som følge af EU-direktivet. Helge Sander skriver således i et svar på et af de mange spørgsmål om direktivet, at der ikke kan "anvises veje til generelt at fastholde krav om lovpligtige kurser for udenlandsk arbejdskraft".

Det betyder dog ikke, at BAT-kartellet og 3F har opgivet at fastholde uddannelseskravene - også til udenlandske lønmodtagere.

- Vi arbejder ad alle tænkelige kanaler og har ikke opgivet at lande denne sag på en måde, så der ikke spilles hasard med sikkerheden, siger arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow fra BAT-kartellet.