Håb om stilladsuddannelse til udlændinge
Stilladsarbejdere havde onsdag foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget for at diskutere EU-regler om udenlandske bygningsarbejderes tilladelse til at udføre arbejde, som i Danmark kræver særlige certifikater.
Stilladsformand John Jakobsen er tilfreds efter mødet med Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. (Foto: Harry Nielsen.)
Optimismen drejer sig om mulighederne for at få gjort noget ved den lovgivning, som betyder, at udenlandske bygningsarbejdere uden uddannelse lovligt er i stand til at udføre arbejde, som i Danmark kræver særlige certifikater af hensyn til sikkerheden.
Det drejer sig blandt andet om opstilling af stillads. Det kræver i Danmark som minimum et treugerskursus afsluttende med certifikat.
Lønmodtagerne frygter, at de nye regler vil gå ud over sikkerheden på ikke mindst landets byggepladser, idet det især er inden for byggeriet, at man har en række certifikatkurser.
Lovgivningen er en følge af et EU-direktiv om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser.
- Vi orienterede udvalget om de mildt sagt skræmmende konsekvenser af lovgivningen og har bedt udvalget om, at sagen tages op i Folketinget, siger stilladsarbejdernes formand, John Ekebjærg Jakobsen.
Bekendtgørelse går alt for langt
- Vi mener, at den bekendtgørelse, som er lavet i forbindelse med direktivet, rækker meget længere end direktivet kræver, og vi mener, at det er en oplagt fejl, at udenlandske håndværkere undtages fra danske krav om helt nødvendige kurser, siger han.
- Derfor er det vores mål, at Arbejdstilsynet fortsat kan kræve, at alle håndværkere, danske såvel som udenlandske, skal gennemføre de fornødne certifikatkurser, hvis de ikke har en tilsvarende eller bedre uddannelse, siger han.
Stilladsformanden siger til Nyhedsbrevet 3F, at han oplevede foretrædet som positivt.
- Jeg tror, udvalget forstod alvoren, og det understreges af, at udvalget vil indkalde både beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren i et samråd for at få belyst sagen og ikke mindst konsekvenserne for sikkerheden på vores byggepladser.
Behov for afklaring
Sideløbende med mødet i arbejdsmarkedsudvalget drøftede også Beskæftigelsesministeriets rådgivende organ Arbejdsmiljørådet anerkendelsesdirektivets betydning for sikkerheden på danske arbejdspladser.
BAT-kartellets repræsentant i rådet, arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow, siger, at rådsmødet afslørede, at der er mange uafklarede spørgsmål og at der er behov for en afklaring på en række områder.
- Og det er i sig selv positivt, at man nu giver sig tid til at få kigget på loven med arbejdsmiljøøjne, siger han.
Den afklaring skal blandt andet se på, om direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelse overhovedet harmonerer med EU's overordnede rammedirektiv om arbejdsmiljø.
- I rammedirektivet hedder det, at det ikke kan medføre nedsættelse af beskyttelsesniveauer, som er opnået i de enkelte medlemslande. Der henvises faktisk også til traktaten, hvor man skriver, at man skal bestræbe sig på at skabe vilkår på et stadigt stigende niveau. Derfor ser vi en konflikt mellem de to EU-direktiver, og det er der al mulig grund til at få afklaret, siger Ulrik Spannow.
Lønmodtagerparterne i Arbejdsmiljørådet har besluttet at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg til at opliste over alle problemer og konsekvenser af anerkendelsesdirektivet.
Vicedirektør i Arbejdstilsynet Lis Gamborg oplyser, at afklaringsfasen også skal anvendes til at grave tilbage i lovgivningsprocessen for at få afklaret rammerne for og rækkevidden af direktivet. Der er enighed om, at arbejdet skal gå hurtigt - uden det dog er nærmere præciseret.