Udlændinge skal have dansk sikkerhedsuddannelse
Politisk enighed om, at udlændinge, der udfører arbejde, som kræver dansk arbejdsmiljøuddannelse, som minimum skal have samme kvalifikationer
En udenlandsk stilladsarbejder skal også i fremtiden have gennemgået det danske kursus som stilladsopstiller eller minimum have samme uddannelse i sit hjemland. (Arkivfoto.)
Efter flere måneders arbejde og et massivt pres fra store dele af fagbevægelsen er der skabt politisk enighed om at rulle udviklingen tilbage til før 1. oktober 2007. Her trådte det såkaldte anerkendelsesdirektiv i kraft, og det betød blandt andet, at udenlandsk arbejdskraft på midlertidigt arbejde i Danmark ikke behøver samme sikkerhedsuddannelser, som kræves af danskere.
Det drejer sig om arbejdsopgaver, hvor der kræves særlige kurser og certifikater. Ud over stilladsopstilling er det eksempelvis også asbestnedtagning, betjening af kran og truck, elevatormontering og arbejde med asfalt.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har netop fremlagt en plan, der sikrer dansk arbejdsmiljøstandard inden for 9 af 16 områder, hvor der kræves arbejdsmiljøuddannelse. Planens intentioner har opbakning fra alle Folketingets partier.
Planen betyder, at hvis en borger fra et andet EU-land midlertidigt tager arbejde i Danmark inden for en række områder, hvor der er dansk krav om arbejdsmiljøuddannelse, skal vedkommende på forhånd have godkendt sine kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
Planen kræver ændring af arbejdsmiljøloven. Det ventes, at denne lovændring kan gennemføres inden sommerferien.
Stilladsarbejderne: en stor sejr
Blandt de første til at råbe op om at lempelse af uddannelseskravene ville føre til flere ulykker og forskelsbehandling mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft, var stilladsarbejderne.
Formanden for de danske stilladsarbejdere, John Jakobsen, er derfor også tilfreds.
- Jeg vil kalde det en stor sejr. For et halvt år siden sagde de involverede ministre, at direktivet havde forrang for alt andet, og at tingene ikke kunne ændres. Derfor skal vi glæde os over, at vi er kommet så langt. Det bedste ville selvfølgelig være, hvis man kunne stille krav om vores uddannelse. Problemet med forhåndsgodkendelserne er, at Arbejdstilsynet ikke får flere penge og blot har fået endnu en opgave oven i så mange andre, siger John Jakobsen.
BAT: et godt resultat
Også BAT-kartellets arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow, der som medlem af Arbejdsmiljørådet har gjort et stort arbejde for at skubbe på politikerne, vælger en positiv tilgang.
- I forhold til, at alle vores certificeringskrav forsvandt fra den ene dag til den anden, og udgangspunktet var, at det kunne der ikke gøres noget ved, er der tale om et rigtig godt resultat. Selvfølgelig havde vi gerne set, at alle lovpligtige uddannelser blev omfattet af anmeldelse og forhåndskontrol, men de ni er et stort skridt på vejen, siger han.
Arbejdstilsynet oplyser, at en betingelse for at kunne stille krav om forhåndskontrol er, at den sker af hensyn til den offentlige sikkerhed og sundhed og for at undgå skade på tjenesteyderen. Denne argumentation har kun kunnet anvendes i forbindelse med ni af de 16 områder, der kræver særlig arbejdsmiljøuddannelse.