Uden fagforening - ingen rettigheder!

Dødstrusler mod menneskeretsforkæmpere er hyppige i Honduras, hvor fagforeninger er hjørnestenen i kampen for demokrati. Bananarbejderen Gloria Garcia fortæller om situationen i Honduras.

Gloria Garcia holder tale 1. maj under sit besøg i Danmark.Gloria Garcia holder tale 1. maj under sit besøg i Danmark.

Fagbevægelsen spiller en hovedrolle i kampen mod statskuppet i Honduras, selv om kun otte procent er organiserede i det fattige mellemamerikanske land.

Det fortæller Gloria Garcia, bananarbejder, arbejdsmiljøsekretær og modstandskvinde fra Honduras. Hun besøgte Danmark i dagene omkring 1. maj, inviteret af en solidaritetskomité under LO's kampagne ”Gør Noget.”

- Det var lærerne, bryggeriarbejderne og de mest bevidste faglige organisationer, der straks gik i gang med at udvikle informations -og forsyningskanaler og organisere modstanden. Det er netop derfor den nuværende regering går efter at svække fagbevægelsen endnu mere, siger Gloria Garcia.

Den siddende regering i Honduras har gennemført en reform af arbejdsmarkedslovene, som gør det næsten umuligt at organisere sig.

- Blandt andet kan arbejdsgiverne nu ansætte arbejdere for få timer ad gangen. De midlertidigt ansatte har aldrig kunnet organisere fagforeninger på virksomhederne. Mindstekravet i loven er 30 fastansatte, fortæller Gloria Garcia.

Inspiration fra Danmark

- En styrket fagbevægelse er nøglen til fremgang i kampen for demokrati, mod fattigdom, mod ødelæggelse af miljøet og arbejdernes helbred, mener bananarbejderen.

- Selv de rettigheder vi har efter loven kan vi kigge langt efter, gentager hun flere gange. Myndighederne har ingen vilje til at håndhæve lovgivningen. Vi har virkelig brug for en forandring af vores land.

Det er et gennemgående tema i Gloria Garcias fortælling fra Honduras – om dagligdagen, arbejdsvilkårene og om den faglige og den politiske kamp - at hun ser faglig organisering som en forudsætning for at arbejderne kan opnå deres rettigheder.

- Selvom forskellene er store kan vi godt lade os inspirere og lære noget af dansk fagbevægelse, siger Gloria Garcia.

Hun hæfter sig især ved den politiske inspiration fra besøget i Danmark. Enheden om at præsentere ét samlet politisk alternativ til den højreorienterede regering er ligeså vigtigt i Honduras som i Danmark, mener Garcia.. For selv om forskellen også er markante, mener hun det er vejen frem for at erobre regeringsmagten i hendes eget land, Honduras – det land udtrykket ”bananrepublik” først blev brugt om.

Manipuleret valg

Magten i Honduras er i hænderne på 23 familier, siger hun. Det var dem der følte deres privilegier truet af Manuel Zelayas politik, så de greb til ulovlige og udemokratiske metoder, gennemførte et statskup og sendte ham ud af landet.

Mens Gloria Garcia var i Danmark kom den pludselige nyhed om at en appel-domstol i Honduras 1. maj havde frafaldet alle anklager mod Præsident Zelaya for korruption, underslæb og krænkelser af grundloven, så den kuppede ex-præsident kan vende tilbage når han ønsker det.

Der var jo præsident- og parlamentsvalg i Honduras i november 2009, men de var langt fra demokratiske, mener Gloria Garcia.

- Det var et manipuleret valg. Der var ikke ytrings- og forsamlingsfrihed op til valget. Stemmedeltagelsen var lav, men blev manipuleret op på valgnatten. Vi forsøgte at få hele venstrefløjen til at trække sig for ikke at deltage i ”hvidvask” af et statskup, men det lykkedes desværre ikke helt, siger Gloria.

- Vi så det parti vi ellers havde bakket op om, UD (Demokratisk Union, red.), gå i stykker for øjnene af os. De øverste partifolk, som var sikre på at blive valgt ind, ville ikke trække sig. De ville heller ikke kritisere valget for at være udemokratisk.

Dødstrusler skræmmer

Gloria Garcia fortæller hvordan trusler på livet skræmmer demokratiforkæmpere i Honduras:

- For et par uger siden blev min veninde bortført af fire maskerede, bevæbnede unge mænd. Hun tryglede dem om at lade hende slippe med livet i behold og sagde, at de måtte tage alt hvad hun havde, også hende bil. ”Vi er ikke sendt for at røve fra dig men for at slå dig ihjel” havde de svaret.

Mændene kørte kvinden rundt i sukkermarkerne i timer, men til sidst lod de hende gå. Hun er med til at producere ugentlige radioprogrammer om kampen for demokrati i Honduras.

- Hun er lærer og medlem af bevægelsen Den Folkelige Blok. Meget aktiv og dygtig. Desværre er hun så rystet og angst for sit liv, at hun ikke tør fortsætte med at arbejde sammen med mig på radioen. Selv har jeg ikke været truet…. endnu, tilføjer Gloria

I internationale medier er Honduras blevet usynlig selvom befolkningen slås for demokrati på samme måde som i arabiske lande. Mange regeringer – ikke mindst USA's - vil gerne have os til at glemme statskuppet i 2009 og tro at landet har en normal demokratisk regering.

Men modstanden og kampen for demokratiet fortsætter, fortæller Gloria.

- Regeringen går nøjagtig så langt som de kan for at gøre oppositionen tavs som uden at der igen kommer internationale fordømmelser, mener hun.

3F støtter en række fagforeninger i Honduras gennem et regionalt udviklingsprogram.