Højspændt situation i Honduras

Der er flertal for ny forfatning i Honduras på trods af massiv undertrykkelse. Samtidig resulterer kampen om landbrugsjord i en massakre på aktive bønder.

Befolkningen i Honduras ønsker forandring, viser ny undersøgelse.Befolkningen i Honduras ønsker forandring, viser ny undersøgelse.

Flere og flere ønsker en ny grundlov i det kup-ramte mellemamerikanske land, Honduras: 55 procent af befolkningen støtter en ny grundlovgivende forsamling. Samtidig fortæller hver tredje, at de bakker op om modstandsbevægelsen mod statskuppet. Det viser en meningsmåling foretaget af Cespad. Center for demokratiske studier.

Der er nu gået halvandet år siden landet blev ramt af et blodigt statskup. I februar 2010 blev en ny præsident, Porfirio Lobo, indsat som præsident efter et valg under kuppet.

- Det er interessant, at så mange mennesker støtter forandringer, selv om de ikke ved, om de bliver registreret og forfulgt for svaret, siger Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F.

1,4 millioner mennesker har samtidig skrevet under på en appel om, at der skal nedsættes en grundlovgivende forsamling.

Honduras har været præget af vold og krænkelser af menneskerettighederne siden den folkevalgte præsident, Manuel Zelaya, blev fjernet ved et statskup i juni 2009. Jesper Nielsen har netop været på et kort besøg i landet og betegner situationen en politisk opvågnen og lidt af en tidsindstillet bombe.

- Mange har fået øje på, at landet regeres af en lille rig klike, og mange har mistet frygten for at organisere sig og yde modstand. Faktisk vokser fagforeningerne på trods af undertrykkelsen, siger Jesper Nielsen.

Bange for at miste kontrol

- Det er fortsat de kræfter, der stod bag kuppet, som har magten i landet. Porfirio Lobo vil tilsyneladende gerne tillade, at Zelaya vender tilbage, sådan som EU og andre aktører kræver. Men kupmagerne, der blandt består af landets højesteret, vil ikke tillade det, siger Jesper Nielsen.

3F's samarbejdspartnere vurderer, at regeringen er bange for at miste kontrollen, hvis den tidligere præsident vender tilbage.

Regeringen i Honduras indførte for nylig en kriselov, der tillader firmaer at ansætte arbejdere på timebasis til under mindstelønnen. Det betyder, at arbejdere kan miste retten til socialsikring og til at stå i fagforening. Loven har mødt modstand fra størstedelen af fagbevægelsen.

3F's kongres i september støttede en protest mod loven over for Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO.

Fem bønder slået ihjel

Den 15. november blev fem bønder myrdet af private sikkerheds-styrker. De fem var aktive i bondebevægelsen i Aguán. Ifølge lokale og internationale medier var bagmanden godsejeren Miguel Facussé, der var en af arkitekterne bag kuppet i 2009.

Godsejeren lå i strid med bønderne om deres jord, der var blevet fordelt til bønderne via en jordreform, men som Facussé nu har overtaget. Samtidig er det Nationale Landbrugsinstitut i området blevet overtaget af politi- og militærstyrker. Instituttet står for at fordele jord til områdets bønder.

Det internationale forbund for landarbejdere, IUF fordømmer angrebene og kræver beskyttelse af bønder og landarbejdere i området.

3F støtter en række fagforeninger, der kæmper for demokrati i Honduras.