Nyt angeb på fagbevægelsen i Honduras
Endnu et attentat mod bryggeriarbejderforbund i Honduras. En faglig leder såret af skud.
Kup i HondurasOvergreb siden statskuppet sidste år har kostet adskillige menneskeliv og tusinder af sårede. ((Foto: Privatperson i Honduras).) En leder fra drikkevareforbundet Stibys i Honduras blev skudt og såret, da to mænd stormede forbundets lokaler i San Pedro Sula den 25. maj. Douglas Gomez, faglig leder og kasserer i forbundets kooperativ blev såret ved angrebet. Gomez blev skudt i ryggen og er siden blevet opereret, men hans tilstand betegnes som stabil.
Stibys kalder overfaldet for en del af en massiv undertrykkelse af fagbevægelsen i landet. Kontanter, tv og andre værdier blev ikke stjålet under angrebet, der tilsyneladende handlede om at skyde Douglas Gomez.
Fagbevægelse og menneskeretsforkæmpere er systematisk blevet angrebet siden et statskup i juni 2009, da den folkevalgte præsident, Manuel Zelaya, blev afsat.
Trusler mod formand
Det er langt fra første gang Stibys er ramme for voldelige overfald. Tidligere er forbundets hovedkvarter blevet ramt af bombeterror. I sidste uge blev forbundets formand, Carlos Reyes udsat for anonyme trusler om at han ville blive halshugget.
Reyes er en markant figure i den modstandsbevægelse, der voksede frem efter statskuppet. , og Stibys er en af de ledende organisationer i bevægelsen. 3F har samarbejdet med Stibys i en årrække.
I januar 2009 blev den konservative Porfirio Lobo indsat som præsident efter et valg, som mange lande ikke anerkender. Der foregår stadig jævnlige overgreb mod journalister og politiske modstandere af regimet i Honduras.