Servicedirektiv i tynd tråd
Et kompromis mellem to grupper, der tilsammen har flertal, er ikke ensbetydende med et flertal ved Europa-Parlamentets afstemning om servicedirektivet torsdag.
Den socialdemokratiske gruppe i Europaparlamentet er udsat for et massivt pres fra kollegerne i Østeuropa, der betragter kompromisset om Servicedirektivet som endnu et udtryk for, at de gamle EU-lande, det såkaldte EU-15, ikke vil åbne deres arbejdsmarkeder for de nye lande.
Men sådan er det ikke nødvendigvis i Europa-Parlamentet.
Derfor hænger et kompromis om det omstridte servicedirektiv i en tynd tråd.
Det er den socialdemokratisk-socialistiske gruppe og den konservative-kristdemokratiske gruppe, der har indgået en aftale om servicedirektivets indhold og udformning. De to grupperinger tæller 464 af Europa-Parlamentets 732 medlemmer og udgør med andre ord et stort flertal.
Men der er udsigt til frafald i begge grupperinger.
Massivt pres fra Østeuropa
Den socialdemokratiske gruppe er udsat for et massivt pres fra kollegerne i Østeuropa, der betragter kompromisset som endnu et udtryk for, at de gamle EU-lande, det såkaldte EU-15, ikke vil åbne deres arbejdsmarkeder for de nye lande.
De tjekkiske parlamentarikere i socialistgruppen har igangsat en underskriftsindsamling for at få en fælles henvendelse fra parlamentet til EU-Kommissionen og samtlige medlemslande for at få ophævet alle overgangsordninger på arbejdsmarkedet. Det er en mulighed, der fremgår af parlamentets forretningsorden.
12 af 15 gamle EU-lande har særlige overgangsordninger på arbejdsmarkedet. I Danmark er det den såkaldte Østaftale, der fordrer, at arbejde i Danmark udføres på overenskomstmæssige vilkår. Disse overgangsordninger er alle i første omgang toårige og udløber derfor 1. maj i år, hvorefter der skal tages stilling til, om de skal forlænges, justeres eller helt opgives.
Planlagt tjekkisk aktion
- Der er ingen tvivl om, at der er sammenhæng mellem den tjekkiske underskriftsindsamling og behandlingen af servicedirektivet. Det er ingen tilfældighed, at de tjekkiske medlemmer tager initiativet netop nu, siger politisk konsulent ved den socialdemokratiske gruppe Peter Stark.
- De ser en klar sammenhæng mellem overgangsordningerne med de begrænsninger, de indebærer, og så kompromisset vedrørende servicedirektivet, som også betyder begrænsninger i forhold til det oprindelige forslag. Tjekkerne og med dem måske andre vil have noget igen, hvis de skal støtte kompromisset, siger han.
Mens der med andre ord foregår en vis form for afpresning fra socialisterne i øst, så synes de franske socialister allerede at have undsagt kompromisset. De siger simpelthen nej til servicedirektivet.
Borgerligt frafald
Også på den borgerlige fløj er der udsigt til frafald i forhold til aftalen. Dagbladet Børsen skriver tirsdag, at en række konservative parlamentarikere mener - efter at have nærlæst kompromisset - at der er tale om et tilbageskridt for udvekslingen af serviceydelser. Dermed er de på linje med den liberale gruppe.
Behandlingen af servicedirektivet sker tirsdag aften, mens der er afstemning torsdag.
Kompromissets hovedpunkter
Kompromisset mellem socialister og konservative indebærer, at arbejdsmarkedsforhold ikke bliver påvirket af direktivet. Det vil derfor også i fremtiden være udstationeringsdirektivet og medfølgende national lovgivning, der regulerer arbejdsmarkedet. Det betyder for Danmarks vedkommende, at det fortsat vil være op til fagbevægelsen at sikre, at den polske blikkenslager arbejder på danske vilkår.
En anden del af kompromisset handler om det såkaldte oprindelseslandsprincip. De to grupper accepterer gensidig anerkendelse af autorisation og ret til at drive virksomhed. Det vil sige, at har det polske blikkenslagerfirma ret til at drive virksomhed i Polen, gælder denne ret også i ethvert andet EU-land. Derimod er det modtagerlandet eller værtslandets regler der gælder, når arbejdet udføres.
Endelig for det tredje er det i kompromisset slået fast, at "tjenester af almen økonomisk interesse" ikke omfattes. Det er imidlertid op til hvert enkelt land at definere begrebet. Det er dog nedskrevet, at områder som børne- og familieydelser, uddannelse og sundhed ikke er undtaget.