Servicedirektivet og de offentlige tjenesteydelser
Der findes ingen EU-definition på, hvad der er en offentlig tjenesteydelse - og det kan give problemer.
Under EU-Parlamentets afstemning kunne der kun opnås enighed om, at "tjenester af almen interesse" skulle undtages fra Servicedirektivet.
Det blev fastslået, at direktivet ikke griber ind i arbejdsmarkedsreguleringen og oprindelseslandsprincippet blev begrænset til, at omfatte udstedelse af autorisation - dvs. er man anerkendt som brolægger i Danmark, så kan man ikke blive mødt med krav om yderligere uddannelse, medlemskab af et lav eller andet, for at opnå ret til at udføre brolægningsarbejde i et andet EU-land. Har man opnået retten i ét EU-land - så gælder denne ret også i alle andre EU-lande.
Et af de ændringsforslag, der ikke blev vedtaget, vedrører de offentlige serviceydelser.
Det var foreslået, at alle offentlige serviceydelser automatisk skulle være undtaget fra direktivet. I EU-sprog betegnes de offentlige serviceydelser som enten "tjenester af almen interesse" eller "tjenester af almen økonomisk interesse". Det lille ord "økonomisk" dækker populært sagt over, hvorvidt der er økonomiske interesser forbundet med udøvelsen af serviceydelsen eller ej.
Hvad er tjenester af almen interesse?
Under EU-Parlamentets afstemning kunne der kun opnås enighed om, at "tjenester af almen interesse" skulle undtages fra direktivet.
Dermed blev serviceydelser, hvor der er økonomiske interesser involveret, ikke omfattet af direktivet - man opretholdt dog de undtagelser, som var indeholdt i det oprindelige direktiv. Det drejer sig om serviceydelser, som der allerede er udarbejdet særlige direktiver om, f.eks. posttjenester, elektricitetsforsyning, gasforsyning mm.
Der imod omfattes offentlige serviceydelser, hvor der ikke er økonomiske interesser involveret (de der betegnes som "tjenester af almen interesse"), ikke af direktivet.
Spørgsmålet er så bare, hvilke tjenester man kan betegne som "tjenester af almen interesse"?
Problemet er, at der ikke findes nogen EU-definition herpå - og opfattelse af, hvad der er offentlige tjenesteydelser er meget forskellige fra land til land.
I mangel på en fælles EU-definition henviser man i stedet til hvert enkelt lands definition. Det indebærer imidlertid, at noget man betegner som en offentlig ydelse i Danmark ikke nødvendigvis er en offentlig ydelse i Frankrig. Problemstillingen hænger sammen med, hvilke ydelser man i det enkelte land mener skal betales af det offentlige - og hvilke der skal betales for.
Brug for fælles EU-definition
Et andet problem er, om offentlige tjenesteydelser, hvor man kræver en vis brugerbetaling, kan betegnes som "tjenester af almen interesse". Det findes der heller ikke nogen EU-definition på.
Man er derfor nu nødt til at overveje, om man kan gennemføre en fælles EU-definition af, hvad man betegner som "tjenester af almen interesse" og hvad der kan betegnes som "tjenester af almen økonomisk interesse" - vel vidende, at der vil være utroligt svært at finde en fælles definition.
Men gør man det ikke, vil der opstå sager, hvor et medlemsland - som f.eks. har indført fri konkurrence på en given serviceydelse (f.eks. hjemmehjælp) - vil hævde, at her er tale om "en tjeneste af almen økonomisk interesse" - og som derfor skal være omfattet af servicedirektivet.
I den situation vil det blive EF-domstolen, som må tage stilling til hvem der har ret, og EF-domstolen bliver dermed den der afgør, hvad der er offentlige serviceydelser.