Arbejdsmarked ud af servicedirektivet
Arbejdsmarkedsdelen bliver ikke en del af det omstridte servicedirektiv, som skal til behandling og afstemning i Europa-Parlamentet i næste uge.
Tankegodset bag direktivforslaget er, at det er reglerne i oprindelseslandet, der skal være gældende. For eksempel har en polsk blikkenslager og hans polske firma kunne arbejde i alle andre EU-lande efter polsk lovgivning, polske regler og polsk standard.
(Illustration: Bob Katzenelson)
Der ser nu ud til være et ganske komfortabelt flertal i Europa-Parlamentet om, at alt, hvad der handler om regulering af arbejdsmarkedet, ikke bliver en del af servicedirektivet.
Den socialdemokratisk-socialistiske gruppe og den konservative gruppe i parlamentet er i denne uge enedes om en række ændringsforslag til den oprindelige direktivtekst. Heraf fremgår, at direktivet ikke har indflydelse på arbejdsmarkedslovgivning, herunder ansættelses- og arbejdsbetingelser, forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, ligesom det direkte fremgår, at direktivet respekterer retten til at tegne kollektive overenskomster og retten til at strejke i forhold til nationale regler.
- Det er meget, meget positivt, at det er lykkedes at få skrevet arbejdsmarkedsregler ud af direktivet. Det har været den allerstørste knast, siger konsulent i International Afdeling i 3F, Lars Lyngse.
- Der er brugt mange kræfter af mange mennesker i den europæiske fagbevægelse, men det skal også siges, at Europa-Parlamentet er trådt i karakter og har arbejdet som et rigtigt parlament. Det har været meget opmuntrende, siger han.
En vigtig sejr
Også hos bygningsarbejderne samlet i BAT-kartellet er der tilfredshed med, at servicedirektivet ikke skal regulere arbejdsmarkedsforhold.
- Det kan man vist godt kalde en ganske vigtig sejr og det, vi har kæmpet og argumenteret for i snart to år. Arbejdsmarkedet reguleres så ganske udmærket andre steder, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.
Med arbejdsmarkedsregulering ude af direktivet betyder det, at det er nationale arbejdsmarkedslove og reglerne i udstationeringsdirektivet, der er gældende ved grænseoverskridende tjenesteydelser.
Offentlige ydelser ikke med
Europa-Parlamentet skal behandle direktivet og de flere end 2.000 ændringsforslag på dets møder tirsdag 14. og eventuelt også onsdag 15. februar, hvorefter der er afstemning torsdag 16. februar.
Det er mere end to år siden, at EU-Kommissionen første gang fremlagde et forslag til et servicedirektiv, hvis formål er at gøre det lettere at udveksle tjenesteydelser over landegrænser. Det gælder for eksempel håndværkerydelser, rengøring, turisme, rådgivning, ejendomsformidling, juridisk bistand, reklame og revision for blot at nævne nogle af de områder, der omfattes. Derimod er områder som el, vand, gas, post, tele og bankforretning ikke omfattet.
Det offentlige
Der har hersket en vis usikkerhed om, hvor langt direktivet går ind på offentlige velfærdsområder - især fordi der er forskel på, hvad der er en offentlig ydelse i eksempelvis Danmark og Sverige på den ene side og visse syd- og østeuropæiske lande på den anden.
I aftalen mellem den socialdemokratisk-socialistiske gruppe og den konservative gruppe hedder det, at direktivet ikke har indflydelse på de enkelte landes ret til selv at definere, hvad der er serviceydelser af særlig offentlig interesse og dermed undtaget fra servicedirektivet. Det fremgår også, at områder som sundhed og uddannelse heller ikke er en del af direktivets anvendelsesområde.
Den anden store knast
Mens der er helt klart, at arbejdsmarkedsforhold er ude af direktivet, hersker der fortsat usikkerhed om en anden vigtig knast i direktivet, det såkaldte oprindelseslandsprincip.
Tankegodset bag direktivforslaget er, at det er reglerne i oprindelseslandet, der skal være gældende. For eksempel har en polsk blikkenslager og hans polske firma kunne arbejde i alle andre EU-lande efter polsk lovgivning, polske regler og polsk standard.
Denne ultraliberale tankegang synes at være skudt ned, men hvad der sættes i stedet er uklart. Det erkender også det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen.
- Men jeg vælger at tolke kompromisset derhen, at man fastholder oprindelseslandsprincippet for så vidt angår virksomheders etablering og godkendelse, mens det er værtslandets regler, der er gældende, når vi snakker arbejdets udførelse, siger Ole Christensen.
Det vil betyde, at vi anerkender den polske blikkenslagers uddannelse og hans mesters autorisation som adgangsbillet til arbejde i Danmark. Derimod skal arbejde i Danmark udføres efter danske regler og dansk bygningsreglement og efter dansk lovgivning.
Ole Christensen: - Bliver det udgangen på spørgsmålet, så mener jeg, det er et fornuftigt kompromis. Oprindelseslandsprincippet i sin yderste konsekvens vil skabe kaos og undergrave forbrugerbeskyttelsen, mens omvendt et gennemført værtslandsprincip vil give alt for mange mulighed for de enkelte lande til at beskytte egne markeder, så markedet ikke åbnes.
- I det hele taget mener jeg, der er udsigt til et fornuftigt direktiv, som vil give et reelt indre marked, og som kan skabe tusindvis af arbejdspladser, og som ikke vil betyde social dumping, siger Ole Christensen.
Serviceområdet udgør omkring to tredjedele af den samlede beskæftigelse i EU.