30.000 gik på gaden mod servicedirektivet
Den europæiske fagbevægelse, herunder en busfuld danskere, satte tirsdag eftermiddag sit præg på en kæmpe demonstration mod EU's servicedirektiv i Strasbourg.
Demonstranter har gjort deres til at begrave EU's Servicedirektiv. Torsdag er det omdiskuterede direktiv til afstemning i Europaparlamentet.
Sådan lød det ved 16-tiden fra Strasbourg i Frankrig fra Frank Bloch, københavnsk maler og deltager i den massive demonstration foran Europa-Parlamentet mod servicedirektivet, der er til behandling i parlamentet i denne uge.
- Vi har været med til at sende et klart budskab om, at udviklingen i Europa ikke skal ske på laveste fællesnævner. Vi siger nej til udsalg af de rettigheder, som vi i de enkelte lande har tilkæmpet os.
Frank Bloch er en del af en busfuld københavnske bygningsarbejdere, der er i Strasbourg for at demonstrere mod servicedirektivet.
Ifølge fransk politi deltog omkring 30.000 i den fredelig demonstration, der havde taler fra blandt andre ETUC, sammenslutningen af fagforbund i Europa.
- Vi fik blandt andet lejlighed til at snakke med både tyske, franske og hollandske fagforeningskammerater. Man vil ikke acceptere, at vores måde at regulere arbejdsmarkedet på skal ødelægges. I Danmark vil vi bevare den danske model. Det skal EU ikke lave om på.
- Der er ingen tvivl om, at en samlet og stærk europæisk fagbevægelse har været med til at bevæge servicedirektivet i en rigtigere retning. Det handler ikke bare om demonstrationen i Strasbourg, men også om tidligere manifestationer og hvad der er gjort på de indre linjer, sagde Frank Bloch i mobiltelefon fra Strasbourg, da demonstrationen var ved at blive opløst.
Demonstration stimulerer
Samtidig ved opløsningen gik det 732 mand store parlament så i gang med behandlingen af EU-Kommissionens forslag til servicedirektiv.
Og hvad der var sket ude gaden, var i høj grad nået ind bag murene i den runde parlamentsbygning, hvor fagbevægelsen og demonstranterne flere gange i den omkring fem timer lange debat blev takket for deres modstand mod et Europa bygget på social dumping.
Også kommissionens store forkæmpere for et indre marked med bedre mulighed for udveksling af tjenesteydelser over landegrænser synes at have forstået budskabet.
Såvel kommissionsformand José Manuel Barroso og kommissæren for indre marked, ireren Charlie McCreevy, erklærede, at udgangspunktet for det videre arbejde er det kompromis, som i sidste uge blev strikket sammen af parlamentets to største grupper – den socialdemokratiske og den konservative.
Charlie McCreevy, der for mange står som personificering af liberalisme som svaret på alle europæiske udfordringer, sendte fra talerstolen en hilsen til de tusindvis af demonstrerende.
- Det stimulerer os, at der er interesse for vores arbejde og at vi så at sige har folket på vores dørtrin, sagde han.
Ydelser men hvordan
Servicedirektivet handler om at gøre det lettere at levere tjenesteydelser i en meget bred forstand fra land til land.
Det oprindelige direktiv gik meget vidt og havde som udgangspunkt, at alle kunne levere ydelser på baggrund af hjemlandets regler og love.
Det er der siden blødt væsentligt op på i et kompromis, som i sidste uge blev indgået mellem socialister og konservative.
Formanden for de socialdemokratiske socialdemokrater, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, roste og anbefalede kompromisset, som han vurderer vil fjerne unødvendige hindringer uden at der sker en social og forbrugermæssig deregulering.
Derimod var Venstres Karin Riis Jørgensen meget skuffet over, at der ikke bliver tale om et egentligt frit marked for tjenesteydelser. Hun beskyldte kommissionen at løbe fra de oprindelige idealer og kaldte kompromisset et tilbageskridt i forhold til gældende muligheder.
Fortsat usikkerhed
Selv om de to grupper bag kompromisset tilsammen har pænt flertal i parlamentet er det absolut ikke givet, at kompromisset kan samle flertal ved afstemningen torsdag.
I den socialdemokratisk-socialistiske gruppering forventes det, at både franskmændene og belgierne vil stemme imod, fordi man mener, at direktivet vil give mulighed for social dumping, mens der blandt en del af østeuropæerne er modstand, fordi direktivet er alt for begrænsende i mulighederne for udveksling af serviceydelser.
Hos de konservative viste tirsdagens debat også splittelse, primært fordi en del – som de liberale - mener, at direktivet lægger for mange hindringer i vejen og er for upræcist og vil give anledning til strid, uenighed og stribevis af sager ved EF-Domstolen.
Derfor er der ønsker om både en total forkastelse af direktivet på den ene side og en fastholdelse af det oprindelige direktivforslag.