Flertal i Europaparlamentet for servicedirektiv
Det bliver modtagerlandets regler for arbejdsmarkedsregulering og for forbrugerbeskyttelse, der bliver gældende i EU's omstridte servicedirektiv.
Forliget om forbrugerbeskyttelse betyder, at det er danske regler på området, som er gældende, uanset om en ydelse i Danmark leveres af en dansk, polsk eller fransk tandlæge, advokat, frisør eller håndværker. (Arkivfoto)
Det er vurderingen i Europa-Parlamentet, der torsdag har vedtaget det omstridte servicedirektiv. Det er sket med 394 stemmer for og 215 stemmer imod.
Det vedtagne direktiv bliver uden regulering af arbejdsmarkedsforhold og forbrugerbeskyttelse.
Mens der allerede i sidste uge blev indgået kompromis om at fjerne arbejdsmarkedet fra direktivteksten, så blev parlamentets store grupper først sent onsdag enige om at fjerne forbrugerbeskyttelse fra teksten.
- Selv om det måske ikke lyder sådan, er der tale om en klar styrkelse af både det indre marked og af beskyttelsen af forbrugerne, lyder vurderingen fra Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.
- Man kan godt sammenligne den ny tekst om forbrugerbeskyttelse med teksten om arbejdsmarkedet. Det slås nu fast, at det altid er modtagerlandets regler for forbrugerbeskyttelse, der vil være gældende, når der leveres en serviceydelse. Det betyder, at det er danske regler på området, som er gældende, uanset om en ydelse i Danmark leveres af en dansk, polsk eller fransk advokat, frisør eller håndværker. Det betyder samtidig væsentligt færre muligheder for handelshindringer og protektionisme. Desuden bliver det ikke EF-Domstolen, der skal tage stilling i en frygtelig masse sager om hvorvidt, der er tale om tekniske handelsbarrierer, siger Ole Christensen.
Han vurderer, at servicedirektivet er blevet bedre og bedre dag for dag inden for de seneste otte-ti dage.
- Vi har fået skruet et servicedirektiv sammen, som åbner markedet for serviceydelser på fair betingelser og uden risiko for social dumping og udsalg af forbrugernes sikkerhed. Det synes jeg godt, vi kan være stolte af, siger Ole Christensen til Nyhedsbrevet 3F.
Større flertal end ventet
Med aftalen om forbrugerbeskyttelse, som er blevet til på initiativ fra den liberale gruppe, blev flertallet større, end der længe var udsigt til. 394 stemte som nævnt for, 215 imod.
Imod var den grønne gruppe og venstrefløjsgruppen samt en del af den liberale gruppe. Der var også stemmer imod fra de konservatives gruppe og fra den socialdemokratiske gruppe, som ellers havde indgået det afgørende kompromis om direktivet.
Det var især franskmænd og belgiere, der sagde nej, mens mange af skeptikerne fra Østeuropa tilsyneladende havde valgt at stemme for direktivet.
Tilbage til Kommissionen
Af det endelige direktiv fremgår, at arbejdsmarkedsforhold ikke bliver påvirket af direktivet. Det vil derfor også i fremtiden være udstationeringsdirektivet og medfølgende national lovgivning, der regulerer arbejdsmarkedet.
Det betyder for Danmarks vedkommende, at det fortsat vil være op til fagbevægelsen at sikre, at den polske blikkenslager arbejder på danske vilkår.
Det såkaldte oprindelseslandsprincip, som var en meget omstridt del af det oprindelige direktivudkast, er væk. Nu accepterer man gensidig anerkendelse af autorisation og ret til at drive virksomhed i de andre EU-lande. Det vil sige, at har det polske blikkenslagerfirma ret til at drive virksomhed i Polen, gælder denne ret også i ethvert andet EU-land. Derimod er det modtagerlandet eller værtslandets regler der gælder, når arbejdet udføres.
Endelig er det slået fast, at "tjenester af almen økonomisk interesse" ikke omfattes.
Det er op til EU-Kommissionen at skrue det endelige direktiv sammen, men det skal ske på baggrund af parlamentets beslutninger.
I sidste ende skal direktivet godkendes af Ministerrådet, det vil sige landenes stats-eller regeringschefer.