Ny efterløn kun til nedslidte
Ny S-formand vil ændre efterlønnen, mens K vil fjerne den for folk over 45 og give særlig ydelse til nedslidte. Venstre lurepasser fortsat. A-kasserne advarer politikerne.
Der er overhovedet ingen grund til at erstatte en velfungerende ordning med førtidspension eller sygedagpengelignende ordninger, siger lederen af 3F's A-kasse, Morten Kaspersen
- Jeg vil ikke efter dem, der er fysisk eller psykisk nedslidte, men efter dem, der populært sagt bruger efterlønnen på golfbanen, sagde Jacob Axel Nielsen.
De Radikale modtog forslaget med kyshånd.
- Det er fuglesang i De Radikales ører, sagde arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday.
Efter hensigten
Venstres ordfører Jens Vibjerg ville ikke komme med konkrete bud på ændringer, før velfærdskommissionen er færdig med arbejdet, men han lagde ikke skjul på sin personlige holdning til fremtidens efterløn.
- Hvis jeg var i 30'erne, ville jeg ikke tilrettelægge min tilværelse efter, at jeg kan gå på efterløn som 60-årig, sagde Jens Vibjerg.
Socialdemokraternes ordfører Bjarne Laustsen ville ikke støtte en ændring af efterlønnen.
- Efterlønsordningen virker fuldstændig efter hensigten. RBF's medlemmer bruger ordningen 80 procent, mens akademikerne er nede på 30 procent. Det passer fint med intentionerne. Vi har oplevet, at folk trækker sig senere tilbage, sagde Bjarne Laustsen, der pointerede, at han havde en enig folketingsgruppe bag sig.
Bjarne Laustsens nye formand, Helle Thorning-Schmidt, er dog af en anden opfattelse. Efter valgsejren tirsdag aften slog hun fast, at hun fortsat støtter en ændring af efterlønnen for folk, der i dag er under 40 år.
Konkret forslag
Den konservative ordfører skitserede i Folketinget et konkret forslag til ændring. Alle, der i dag er over 50 år, kan gå på efterløn, som vi kender den i dag. Mennesker mellem 45 og 50 skal kunne trække sig tilbage på den kendte efterløn som 62-årig, mens folk under 45 år skal visiteres af en læge for at komme på den nye efterløn, som Jacob Axel Nielsen foreslog kunne hedde en seniorydelse.
- Vi er ikke religiøse om, hvordan reformen gennemføres, men det er vigtigt, at den gennemføres, så man om 15 år ikke skal lave hovsaløsninger om efterlønnen, sagde Jacob Axel Nielsen.
Forslaget fik Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr, der havde rejst debatten i Folketinget, til at beskylde de konservative for helt at ville afskaffe efterlønnen.
- Hvad er forskellen på seniorydelsen og førtidspensionen, som eksisterer i dag? Handler det ikke om, at det er for upopulært at afskaffe efterlønnen helt? Vær ærlig og sig, at dem, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet, skal på førtidspension, og alle andre må blive på arbejdsmarkedet, sagde Jørgen Arbo-Bæhr.
Men den udlægning ville den konservative ordfører ikke godkende.
- Nej, det er ikke det samme. Vi ønsker en markant ændring af efterlønsordningen. Ikke en afskaffelse. Om det kommer til at ligne en førtidspension, er jeg ikke så sikker på. Det skal være en læge, der skal visitere til den nye seniorydelse, sagde Jacob Axel Nielsen.
Hold fingrene væk
Formanden for A-kassernes Samvirke og leder af 3F's A-kasse Morten Kaspersen tager afstand fra idéen om at omlægge efterlønnen, så den kun gives til særlige grupper. Han henviser til, at AK-Samvirke sidste år i en omfattende rapport påviste, at efterlønnen virker efter hensigten.
- Der ikke er grund til at frygte, at den bliver en belastning for hverken samfundsøkonomien eller arbejdsmarkedet. Udviklingen viser, at efterlønsreformen har virket efter hensigten. Der er derfor overhovedet ingen grund til at erstatte en velfungerende ordning med førtidspension eller sygedagpengelignende ordninger, siger Morten Kaspersen.
Tvivlsomt forslag
Socialdemokraterne har foreslået at give efterlønnere mulighed for at tjene 30.000 om året ved siden af efterlønnen og desuden forlænge dagpengeperioden for 60-årige til fire år, så de ikke tvinges på efterløn.
Samme forslag støttes af både Dansk folkeparti og SF, der i Folketingssalen gerne ville have Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører til at forklare, hvorfor partiet ikke brugte flertallet i Folketinget til at få forslaget gennemført.
- Tror man, at man kan få ændringer med, når man ikke vil tilslutte sig forliget. Det er derfor, at jeg er glad for dagsordenen blandt forligspartierne, som bliver vedtaget i dag, sagde Bjarne Laustsen.
Selv om regeringspartierne altså tilsluttede sig at undersøge blandt andet forslaget fra Socialdemokraterne, er det tvivlsomt, om parterne bag efterlønnen kan blive enige om netop det forslag, hvis man bedømmer beskæftigelsesministerens ord.
- Det er meget tvivlsomt, om et sådant forslag vil øge arbejdsudbuddet i samfundet. En foreløbig analyse tyder på, at forslaget medfører ekstra udgifter på over 400 millioner kroner om året med uændret adfærd. Forslaget gør det mere attraktivt for lavtlønnede efterlønnere at arbejde ekstra i op til fem-syv timer om ugen. Ganske mange får godt det samme ud af at være på efterløn og arbejde lidt ved siden af, som de har i fuldtidsbeskæftigelse, sagde Claus Hjort Frederiksen i folketingssalen.