3F: Forbeholden ros til efterlønsudspil
Interessant og med spændende elementer. 3F's forbundsformand ser forholdsvis positivt på efterlønsudspil fra Socialdemokraterne.
- Det er godt, at Socialdemokratiet nu kommer med et konkret udspil efter så lang tids rumlen om efterlønnen i den offentlige debat. Forslaget har elementer, som det er værd at bygge videre på, siger 3F's formand Poul Erik Skov Christensen. (Søren Zeuth)
Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen kalder udspillet for spændende.
- Det er godt, at Socialdemokratiet nu kommer med et konkret udspil efter så lang tids rumlen om efterlønnen i den offentlige debat. Forslaget har elementer, som det er værd at bygge videre på, siger Poul Erik Skov Christensen.
Forbundsformanden vil ikke give de enkelte dele af forslaget karakter på nuværende tidspunkt.
- Jeg vil tage en debat med forbundet og vores hovedbestyrelse. Men vi kommer ikke uden om, at udviklingen i befolkningens alderssammensætning er en udfordring, som vil kræve politiske svar, siger Poul Erik skov Christensen.
Han noterer med tilfredshed, at efterlønnen faktisk bliver bevaret med forslaget.
- Det er jo i modsætning til det, som en række andre partier ønsker. Det står i klar modsætning til det brutale forslag fra De Radikale om helt at fjerne efterlønnen over de næste ti år, siger forbundsformanden.
Ingen skal lades i stikken
For at medvirke positivt til en diskussion om en ændring af efterlønnen betinger 3F's forbundsformand sig, at ændringer sker som led i en samlet velfærdspakke.
- Vi er nødt til at sikre midler til bedre uddannelse af voksne og unge, til bedre arbejdsmiljø, hjælp til regne- og læsesvage og en bedre seniorpolitik, så ingen bliver ladt i stikken af ændringerne, siger Poul Erik Skov Christensen.
Han er samtidig enig med Socialdemokraterne i, at besparelser i forhold til denne reform ikke må gå til skattelettelser til de velbjærgede. Pengene skal bruges til at fastholde og udbygge velfærdssamfundet.
Forbundsformanden er også tilfreds med, at S lægger op til, at en ændring først er helt indfaset i 2026. Det giver tid og rum til de ændringer af arbejdsmarkedspolitikken, som er nødvendige for at få en reform til at hænge sammen.
- Nu er diskussionen startet, og vi får nu en god mulighed for en bred debat i befolkningen, det var netop, hvad vi selv har efterlyst, siger han.