Hver fjerde nye byggefirma beskæftiger kun østarbejdere

En fjerdedel af byggefirmaerne, som er etableret efter EU-udvidelsen, har udelukkende ansat østarbejdere.

En fjerdedel af de forholdsvis nystartede danske byggefirmaer, som har ansat arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa, har ikke én eneste dansker ansat.En fjerdedel af de forholdsvis nystartede danske byggefirmaer, som har ansat arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa, har ikke én eneste dansker ansat.

En fjerdedel af de forholdsvis nystartede danske byggefirmaer, som har ansat arbejdskraft fra de nye EU-lande i Østeuropa, har ikke én eneste dansker ansat.

Det fremgår af en undersøgelse om østarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche, som forskningscentret FAOS på Københavns Universitet netop har offentliggjort i sin endelige version.

Undersøgelsen er blandt andet gennemført ved telefoninterviews med byggefirmaer, der har forhåndsgodkendelse til ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Dertil kræves, at firmaet er omfattet af overenskomst.

24 procent af virksomheder, som er etableret efter EU-udvidelsen i maj 2004, har oplyst, at de ikke har danske ansatte.

Af den samme gruppe virksomheder har flere end halvdelen flere end seks østeuropæere ansat.

Undersøgelsen viser også, at nystartede virksomheder er stærkt overrepræsenterede, når det gælder ansættelse af den udenlandske arbejdskraft. Således er 43 procent af alle forhåndsgodkendte byggefirmaer etableret efter maj 2004.

- De nystartede firmaers overrepræsentation skyldes på den ene side væksten i branchen og højkonjunkturen, og at det simpelthen har været svært at finde dansk arbejdskraft. På den anden side er der heller ikke tvivl om, at en del virksomheder er etableret med henblik på alene at beskæftige østeuropæere, siger Jens Arnholtz Hansen, arbejdsmarkedsforsker i FAOS.

3F: Lettere at snyde

I Byggegruppen i 3F er forhandlingssekretær Ole Christensen ikke overrasket over, at mange byggefirmaer ensidigt satser på udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg er måske mere overrasket over, at firmaerne tilsyneladende har fået fodfæste på det danske arbejdsmarked, fordi jeg er ikke i tvivl om, at der er mange lykkeriddere imellem, siger han.

- Når så mange alene har udenlandsk arbejdskraft kan det også hænge sammen med, at det er lettere at snyde sine udenlandske ansatte, når der ikke samtidig er dansk arbejdskraft. Vi har jo set flere eksempler på, at underbetaling afsløres, når udlændingene arbejder sammen med danske kolleger, der ikke vil finde sig i, at deres overenskomst undergraves, siger Ole Christensen.

Heller ikke Børge Elgaard, direktør i Dansk Byggeri, er overrasket over, at en stor andel af danske byggefirmaer udelukkende har østarbejdere ansat.

Han mener imidlertid ikke, at det er spørgsmål om lettere at kunne omgå overenskomsten.

- Det er jo også med FAOS-undersøgelsen bevist, at de udenlandske medarbejdere får mindre i løn end de danske, og det er meget svært at have et sjak med danske og udenlandske kolleger, der ikke får det samme. Samtidig er der problemer med sproget, som gør det vanskeligt at integrere polakker i danske sjak. Det er afgørende at kunne kommunikere, og derfor ser vi ikke mange blandede sjak. Derfor er langt, langt hovedparten af østarbejdskraften i byggebranchen udstationeret arbejdskraft. Her laver danske firmaer aftaler med et udenlandsk firma, der selv har arbejdsleder med og selv har ledelsesretten, siger Børge Elgaard.

Nystartede er overrepræsenteret

FAOS har sideløbende med interviewene af den del af byggefirmaerne undersøgt samtlige forhåndsgodkendte byggefirmaer og deres oplysninger om antallet af ansatte. Det viser, at 37 procent af alle firmaer har nul eller én dansk ansat.

Det er i øvrigt ikke kun i byggebranchen, at nystartede firmaer er overrepræsenteret med hensyn til beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.

En opgørelse, som Nyhedsbrevet 3F har foretaget på baggrund af et års arbejdstilladelser fra oktober 2006 til september 2007 til alle brancher, viser, at godt 36 procent af samtlige arbejdstilladelser til østarbejdere til danske virksomheder er givet til virksomheder, der er etableret i 2004 eller senere. Næsten hver fjerde tilladelse i samme periode er udstedt til et firma etableret i 2006 og 2007.