Mange lærlinge får praktikplads når Århus bygger
Ved større kommunale entrepriser i Århus skal hver tiende person om udgangspunkt være en lærling,
Århus kræver, at byggefirmaerne indgår nye uddannelsesaftaler, hvis de vil være med på de store byggeprojekter i kommunen. Det vil give ekstra mange nye praktikpladser til byggelærlinge, når Århus kommune sætter gravko og spade i jorden ved de kommende års mange store byggeprojekter i kommunen.
Kommunale byggeopgaver af en vis størrelse kræver, at entreprenørerne ansætter lærlinge. Det er ikke nok, at firmaet i forvejen har lærlinge. Udgangspunktet er, at der skal være tale om en "nettotilvækst af praktikpladser". Det betyder, at den vindende udbudsgiver dokumenterer, at der er indgået uddannelsesaftaler efter opgaven er vundet.
Reglerne er udformet i en såkaldt guideline om anvendelse af uddannelsesklausuler ved udbud af bygge- og anlægsopgaver.
Hver tiende bør være lærling
Reglerne om ekstra praktikpladser træder i kraft, når entreprisesummen er på 10 millioner kroner. Eller når den samlede lønsum er på fire millioner kroner, samt når kontrakten løber over mindst et halvt år. En entreprise på 100 millioner kræver med andre ord ti nye praktikpladser. Kommunen mener, at det er rimeligt, at hver tiende person på et projekt er lærling.
Ole Vagn Christiansen, byggegruppeformand i 3F Århus Rymarken, er begejstret. Han har været med i en task force, der har fremsat kravet om, at firmaerne skal ansætte lærlinge, hvis de vil bygge for kommunen.
Store entreprenører har for få lærlinge
Ole Vagn Christiansen ser ingen problemer i, at der kræves lærlinge ud over hvad firmaerne har i forvejen:
- Der skal jo være tale om opgaver af en vis størrelse og økonomi, og det er derfor især de store entreprenører, der rammes. Og netop de store entreprenører har i dag alt for få lærlinge i forhold til deres størrelse, så jeg mener reglerne er helt rigtige. Det handler om at skaffe flere praktikpladser, og så må der bruges metoder, der batter noget.
Derimod er uddannelseschefen i Dansk Byggeri Louise Pihl ikke begejstret for Århus' model.
- Den risikerer at være direkte kontraproduktiv og betyde, at virksomheder afventer med at indgå uddannelsesaftaler indtil de har indgået entreprisekontrakter med for kommunen, siger hun.