Uligheden vokser
Den kommende regering får store udfordringer, hvis uligheden i Danmark skal mindskes.
Færre danskere forlader lavindkomstgruppen i løbet af et år. Antallet er faldet fra over 30 procent i 1994 til under 25 procent i 2004.De fattigste ti procent af de 25- til 59-årige har kun oplevet en fremgang i indkomst på 0,3 procent om året, mens de rigeste ti procent har oplevet en fremgang på 2,7 procent om året.De rigeste har en gennemsnitlig nettoformue på 1,25 millioner kroner. De fattigste har en nettoformue på blot 77.000 kroner.I 2005 levede godt 212.000 danskere i relativ fattigdom. I 2001 var det tilsvarende tal 164.000, altså en stigning på 48.000.I 2005 levede godt 56.100 danske børn i familier med relativ fattigdom. I 2001 var det tilsvarende tal 36.000, altså en stigning på 20.100.Ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser blandt andet, at ufaglærte i alderen 25 til 64 år har et årligt medicinforbrug på 2.200 kroner, mens højtuddannede kun køber medicin for 1.300 kroner om året.Højtuddannede mænd lever i gennemsnit 5,6 år længere end lavt uddannede. Hos kvinderne lever højtuddannede i gennemsnit fire år længere.Danmark mister 110.000 leveår hvert år, fordi de dårligere stillede samfundsgrupper dør før de bedrestillede. Middellevetiden på Nørrebro er som i Vietnam (71 år). I Søllerød er den på niveau med gennemsnittet for hele Sverige, nemlig 81 år.Ved folkeskolens afgangsprøve i årene fra 2002 til 2004 lå ufaglærtes børn cirka 1,5 karakterpoint lavere i dansk og matematik end børn af højtuddannede.Et barn af forældre med en akademisk uddannelse har 13 gange større chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse i forhold til et barn, der bor hos en enlig, ufaglært mor. Gennemsnitskarakteren i 9. klassernes danskprøve er 7,6 for børn af ufaglærte - og over 9 for akademikerbørnene.Omkring dobbelt så mange lavt uddannede som højtuddannede har et arbejde, der er præget af ensidige gentagelser, skæve og forvredne arbejdsstillinger og tunge løft.Antallet af voldssigtelser af personer med lav indkomst er hele 25 gange større end voldssigtelser mod rige. Og børn af forældre med lav indkomst sigtes i mere end fire gange så mange sager om grov vold end børn af rige forældre.Under 30 procent af de kriminelle, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, vender tilbage på arbejdsmarkedet efter afsoning.