Arbejdsskadede får 516 millioner ekstra
Folketinget har vedtaget at fordoble erstatningerne til unge arbejdsskadede, lempe fristerne for anmeldelse og hjælpe kræftofre.
Millionerstatninger til unge arbejdsskadede, lempelige tidsfrister for anmeldelser og automatiske skadesanmeldelser af kræfttyper, der med sikkerhed er arbejdsbetingede, er blandt forbedringerne i den nye arbejdsskadelov.
Den ny lov udløser samlet set merudbetalinger til erstatninger på 516 millioner kroner årligt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, men han har tidligere rost arbejdsmarkedets parter, som i enighed har anbefalet disse forbedringer og fremhævet reformen for "at skabe markante forbedringer for de arbejdsskadede".
Lettere at anmelde for sent
Forbedringerne betyder for eksempel, at et 25-årigt offer for en arbejdsskade med en årsindtægt på 280.000 kroner og et erhvervsevnetab på 35 procent nu vil få cirka 1.5 millioner kroner i erstatning mod 741.000 kroner efter de gældende regler. Forskellen skyldes, at der er rettet op på en 29 år gammel renteregel, der i årevis har snydt unge med alt for lave erstatninger. Til gengæld betyder omfordelingen, at ældre må affinde sig med en anelse lavere erstatning.
Samtidig bliver der blødt op på den forhadte anmeldelsesfrist på et år for arbejdsskader, som har været håndhævet så stramt, at nogle arbejdsskadede har fået afvist enhver mulighed for erstatning, udelukkende fordi arbejdsgiveren, havde glemt at indsende skadesanmeldelsen i rette tid. En lempelse, der ifølge Beskæftigelsesministeriet kommer til at betyde, at op mod 250 flere arbejdsskadede fremover vil få den erstatning, de er berettiget til.
Et massivt fagligt pres
De nye forbedringer i arbejdsskadeloven er ført ud i livet på anbefaling af et enigt arbejdsskadeudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der i september sidste år afleverede en række anbefalinger til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Efter et forarbejde, hvor især LO og Fagligt Fælles Forbund 3F lagde et massivt pres på for at få rettet op på skævhederne.
- Både de for lave erstatninger og den dybt uretfærdige 1-års-regel har vi råbt og skreget for at få ændret i årevis. Derfor er det en stor glæde, at anstrengelserne nu har båret frugt. Men vi hviler ikke på laurbærrene. Nu vil vi følge udviklingen tæt, om loven også kommer til at virke efter hensigten, siger hovedkasserer i 3F Ulla Sørensen, der har siddet med i udvalget.
Ti års nøl har kostet dyrt
Til gengæld, er Ulla Sørensen ikke imponeret over forløbet. Dels at det skulle tage ¾ år før beskæftigelsesministeren fulgte op på anbefalinger. Men især også fordi skævhederne med de alt for lave erstatninger til unge har været kendt siden 1996, uden at der har været politisk vilje til at rette op på forholdene.
- Alle har kendt til problemerne, så at det i politik skal tage mere end ti år at få rettet op på så åbenlyse uretfærdigheder, det kan ikke imponere mig. Slet ikke. Der er tale om ti års nøl, hvor tusindvis af arbejdsskadede er blevet spist af med alt for lave erstatninger. Det har kostet dem dyrt. og jeg forstår godt, hvis disse mennesker nu sidder tilbage med en meget mærkelig smag i munden.
3F kæmpede ellers til det sidste for at reformen i det mindste kom til at omfatte for alle, hvis sager endnu ikke var afsluttede 1.juli. Det ville ifølge Arbejdsskadestyrelse alene på ulykkesområdet have betydet, at Arbejdsgivernes erhvervssygdomsforsikring skulle have punget ud med en milliard kroner ekstra til erstatninger, og det var der ikke politisk vilje til i regeringen.