Bombe under blokaderetten
EF-Domstolen tager tirsdag hul på en principiel sag om fagbevægelsens mulighed for at benytte blokade og sympatikonflikt som våben for at få tegnet overenskomst.
- Vi er ikke bange for udfordringer, men skal vi klare udfordringerne, kræver det, at vi ikke amputeres, og det vil være en amputation, hvis retten til blokade og sympatikonflikt fjernes, siger Hans Tilly, formand for det svenske Byggnads. (Arkivfoto.)
- Det er en bombe under hele den nordiske model, siges det samstemmende i svensk og dansk fagbevægelse.
Der er tirsdag første retsmøde i domstolen i Luxembourg i en konkret svensk sag, som betragtes som så principiel, at den også får konsekvenser for det danske arbejdsmarked, hvis den går den svenske fagbevægelse imod.
På retsmødet vil domstolen afhøre nogle af sagers parter, blandt andre det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads og repræsentanter for Svensk Näringsliv og Sveriges Byggindustrier samt i øvrigt organisationer fra også andre lande.
- Vi er ikke bange for udfordringer, men skal vi klare udfordringerne, kræver det, at vi ikke amputeres, og det vil være en amputation, hvis retten til blokade og sympatikonflikt fjernes, siger Hans Tilly, formand for Byggnads.
- Det er en bombe under hele vores arbejdsmarked, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
Laval opgav og gik konkurs
Sagen handler i korthed om et lettisk byggefirma, Laval un Partneri, som gennem licitation vandt arbejdet med at ombygge en lille skole i byen Vaxholm udenfor Stockholm. Firmaet nægtede at indgå kollektiv overenskomst med Byggnads og blev derfor udsat for blokade og sympatikonflikt, hvorefter arbejdet gik i stå. Firmaet trak sig siden fra arbejdet, der blev gjort færdig af NCC med svensk arbejdskraft.
Inden Laval gik konkurs, gik firmaet med hjælp af svenske arbejdsgiverorganisationer og advokat imidlertid til den svenske Arbejdsdomstol for at få kendt blokaden ulovlig med henvisning til EU's regler om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet. Arbejdsdomstolen afgav en foreløbig kendelse om, at blokaden og sympatikonflikten ikke er ulovlig, men valgte alligevel at sende to spørgsmål til EF-Domstolen til såkaldt præjudiciel afgørelse.
- Hvis domstolen siger, at det er i strid med EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, så står vi i en meget alvorlig situation i Danmark. Vi har et system, der bygger på de faglige organisationers mulighed for at tegne overenskomst og for at lægge pres på en arbejdsgiver med blokader og strejker. Organisationerne vil blive stækket væsentligt, hvis det bliver en klar dom, siger Søren Kaj Andersen, centerleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, til Ritzaus Bureau.
Støtte til den nordiske model
EF-Domstolen har indhentet udtalelser fra en række parter. Således har en række landes regeringer afgivet høringssvar. Både den danske og svenske regering har udtalt sig til fordel for fagforeningernes mulighed for at benytte blokader som våben i kampen for overenskomster. Det danske høringssvar var én lang hyldest til den danske aftalemodel.
I alt 14 EU-landes regeringer samt også Island og Norges regeringer har indsendt høringssvar. Det har også snesevis af organisationer, herunder dansk LO.
EU's kommissær for det indre marked, ireren Charlie McCreevy, støttede i første omgang det lettiske byggefirma og slog fast, at blokaden stred mod EU-retten. Siden er EU-Kommissionen blevet mere nuanceret. I sit høringssvar noterer kommissionen, at "de svenske regler og dermed den svenske fagbevægelses mulighed for at benytte eksempelvis blokade for at opnå en overenskomst er fuldt foreneligt med EU-retten" - hvorefter det tilføjes: "for så vidt som reglerne i udstationeringsdirektivet og den fri bevægelighed for tjenesteydelser er overholdt".
Der forventes først at falde dom i sagen i løbet af efteråret 2007.